Meddelelsen om Mærsk Mc-Kinney-Møllers død fik i går kursen på Mærsk-koncernens aktier til at stige. Børsinvestorerne forventer nye tider og større profitter.
Få dage efter at have overværet aktionærgeneralforsamlingen i A.P. Møller-Mærsk døde dansk monopolkapitals »grand old man«, Mærsk Mc-Kinney-Møller, i går morges.
Det fik dog ikke kursen på koncernens aktier til at rasle ned. Tværtimod steg de med omkring tre procent.
Kursstigningen er et udtryk for det faste greb, Mærsk Mc-Kinney Møller fastholdt om koncernen, på trods af at han allerede i 1993 trådte ud af koncernens daglige ledelse, og i i 2003 formelt gik af som formand for koncernens bestyrelse. Danmarks rigeste mand holdt reelt koncernen i et jerngreb indtil sin død.
Mærsk-familien kontrollerer via tre familiefonde stadig aktiemajoriteten i A.P. Møller-Mærsk-gruppen, der siden starten i Svendborg for 108 år siden er vokset til en multinational koncern, globalt markedsførende hvad angår containertransport til søs og kontrol af havneterminaler.
Samfundsværdier
Statsminister Helle Thorning-Schmidt hyldede i går den afdøde for hans »unikke forretningssans, som har været med til at skabe store værdier for det danske samfund«.
Det Økonomiske Råds formandskab, de såkaldte økonomiske vismænd, mener dog, at det forholder sig omvendt: At det er det danske samfund, der i øjeblikket skaber store værdier for Mærsk-koncernen. Nemlig ved at lade A.P. Møller Mærsk udvinde olie fra den danske undergrund i Nordsøen på yderst favorable vilkår.
Intet tyder på, at Mærsk Mc-Kinneys død vil rokke ved Mærsk-koncernens veto mod en genforhandling af den lukrative Nordsø-aftale, der i øjeblikket sikrer koncernen en daglig indtægt på 12 millioner kroner og en profitrate på olieudvindingen på hele 59 procent.
Rettidig omhu
Mærsk-koncernen blev grundlagt af Mærsk Mc-Kinney-Møllers far, Arnold Peter Møller, hvis motto var altid at handle med »rettidig omhu«. Man skulle altid have øje for, hvor der er penge at tjene, samtidig med at man sikrer sig mod tab.
Som hovedaktionær i A/S Dansk Rekylriffel Syndikat sikrede A. P. Møller sig store profitter ved at levere våben til den tyske krigsmaskine, indtil sabotageaktioner under besættelsen satte en stopper for dette.
Et andet eksempel på den »rettidige omhu« var A.P. Møllers beslutning om at bygge Danmarks største værft ved Munkebo på Fyn, Lindøværftet. Det sikrede koncernens rederi-del en stor konkurrencefordel – og Danmark flere tusinde arbejdspladser.
Mærsk Mc-Kinney Møllers beslutning om at lukke Lindøværftet på Fyn fulgte samme motto.
Efter at have modtaget milliarder af kroner i statsstøtte, og til sidst et gigant-lån på 2,6 milliarder kroner fra Eksport Kredit Fonden til at flytte produktion og knowhow til sydkoreanske værfter, drejede koncernen nøglen endeligt om for Lindøværftet den 22. december sidste år.
Dermed har Mærsk-koncernen været medvirkende til, at Danmarks næststørste ø er blevet en arbejdsløsheds-ø, med Danmarksrekord i nedlagte arbejdspladser.
Mærsk eller pengene
Flere beretninger om Mærsk-koncernen tegner et billede af tætte personlige forbindelser mellem A.P. Møller og Mærsk Mc-Kinney Møller til det danske statsapparat.
Hans død vil sandsynligvis betyde visse ændringer på koncernens indre linier. Det er denne mulighed, børsinvestorerne nu tager forskud på.
Derimod er der intet, der tyder på, at Mærsk-koncernens indflydelse på statsapparatet vil aftage med Mærsk Mc-Kinney Møllers død. For magten følger pengene, ikke personen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
