VKO henviste til FN i sin beslutning om krig mod Irak og nævnte ikke løgnen om masseøde-læggelsesvåben. Men det betyder ikke, at de kan gå fri, vurderer professor.

– Undersøgelsen skal blandt andet redegøre for, om de oplysninger som blev videregivet til Folketinget var retvisende og fyldestgørende, understregede forsvarsminister, Nick Hækkerup, da han fremlagde grundlaget for den nye kommission, der blandt andet skal kigge grundlaget for Irak-krigen efter i sømmene.

Arbejderen

Gik Danmark i krig mod Irak på et falsk grundlag?

Det er et af de centrale spørgsmål, som den Irak-kommission, der blev nedsat onsdag, skal svare på.

– Undersøgelsen skal blandt andet redegøre for, om de oplysninger som blev videregivet til Folketinget var retvisende og fyldestgørende, sagde forsvarsminister Nick Hækkerup, da han fremlagde grundlaget for undersøgelseskommissionen sammen med justitsminister Morten Bødskov og udenrigsminister Villy Søvndal.

Folketingets grundlag

Det er især spørgsmålet om Saddam Husseins påståede masseødelæggelsesvåben, som har fyldt i debatten.

Men modsat USA og Storbritannien gik Danmark ikke direkte i krig på grundlag af påstande om masseødelæggelsesvåben.

I beslutningsgrundlaget for krigen fra 2003 henviser Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti derimod til tre FN-resolutioner om, at Saddam Hussein ikke samarbejdede med FN’s våbeninspektører og at Irak udgjorde en trussel mod den internationale fred og sikkerhed i regionen.

Dermed havde den danske regering et figenblad, da grundlaget for krigen smuldrede, da det kom frem, at Saddam Hussein slet ikke havde masseødelæggelsesvåben.

Men Fogh og andre eventuelt ansvarlige kan ikke forsvare sig med, at argumentet om Saddam Husseins påståede masseødelæggelsesvåben ikke var en del af regeringens formelle beslutning om krigen, vurderer professor Ole Wæver. fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

– Der var jo eksempelvis uenighed blandt juristerne om, FN-resolutionerne per automatik skulle føre til en krig mod Irak. Og der var uenighed, om Saddam Hussein var begyndt at samarbejde med våbeninspektørerne, og om man derfor skulle give diplomatiet en chance. Derfor er det ikke nok, bare at henvise til FN’s resolutioner, når den tidligere regering skal forklare sin krigsbeslutning, siger han til Arbejderen.

Bred undersøgelse

Kommissionen skal beskæftige sig med selve Folketingsbeslutningen om at gå i krig. Men der meget andet at komme efter end selve Folketingsbeslutningen:

– Kommissionen skal jo også se på, hvilke oplysninger Folketinget havde adgang til, da de skulle tage beslutningen. Regeringen havde jo adgang til oplysninger – fra eksempelvis efterretningstjenesterne om forholdene i Irak – som Folketinget ikke havde adgang til. Blev disse oplysninger videregivet? Og blev de videregivet korrekt, siger Ole Wæver.

Dommer i spidsen

Amnesty International, som længe har krævet en Irak-kommission nedsat, er positivt stemt overfor kommissionens grundlag og sammensætning.

Organisationen har peget på behovet for at en dommer skulle lede kommissionen. Det betyder nemlig, at kommissionen få ret til at afhøre vidner og ikke bare skal bygge på skriftlige kilder, der er kendt i forvejen.

– Vi hilser det velkomment, at kommissionen får en dommer i spidsen og dermed får beføjelser til at pålægge folk at svare. Det handler jo om at give kommissionen tænder, så den kan blive effektiv og komme helt ud i hjørnerne og sikre sig, at få svar på alle spørgsmål – også de ubehagelige, siger chefjurist i Amnesty, Claus Juul til Arbejderen.