Hvis PET har slettet ulovligt overvågedes mapper, er oplysningerne om hvem, der har ansvaret for overvågningen, med stor sandsynlighed også forsvundet, siger Bjørn Elmquist.

– Det svarer til, at tyven sletter sine beviser, siger advokat Bjørn Elmquist om PET's sletning af overvågedes mapper.

Mette Kramer Kristensen

Når PET sletter sine mapper over overvågede borgere, bliver det samtidig umuligt, at finde frem til, hvem der beordrede overvågningen iværksat og hvorfor.

Sådan lyder vurderingen fra advokat og aktiv i de overvågedes PET-komité, Bjørn Elmquist.

– Det svarer til, at tyven sletter sine beviser, siger han til Arbejderen.

I sidste uge kom det frem, at PET har slettet den tidligere DKP-formand Ole Sohns mappe efter at en gruppe historikere bad om indsigt i den.

De fik at vide, at den ikke findes – selvom historikerne i papirer har fundet henvisninger til mappen. Derfor er historikerne ikke i tvivl om, at mappen har eksisteret.

Trods politiske krav om fremlæggelse af mappen vil justitsminister Morten Bødskov (S) ikke gribe ind.

– Efterretningstjenesten har pligt til løbende at makulere oplysninger og sager, siger han.

Ole Sohn blev i lighed med tusindvis af andre politisk aktive danskere overvåget under den kolde krig – stik imod en regeringserklæring fra 1968, der forbyder PET at registrere borgere alene på baggrund af lovligt politisk arbejde.

Den daværende socialdemokratiske justitsminister, Bjørn Westh, har erkendt, at han i midten af 1990’erne blåstemplede sletningen af Ole Sohns mappe.

Hvis mapperne er slettet, er oplysningerne om hvem, der blev overvåget og om de ansvarlige med stor sandsynlighed også forsvundet, siger Bjørn Elmquist.

– Så kommer ulovlighederne jo aldrig for en dag. Det gør det sværere, at forhindre at de fortsætter, siger Bjørn Elmquist. til Arbejderen.

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, kræver, at justitsministeren går ind i sagen.

– Nu står vi tilbage uden mulighed for at få indsigt i, hvad der er foregået. Alt tyder på, at PET har slettet vigtigt bevismateriale. Det kan eksempelvis være oplysninger om, hvem der har igangsat overvågningen, hvorfor og hvilke agenter, der er brugt, siger hun til Arbejderen.