Finanssektoren har snoet politikerne i EU om sin lillefinger både før og efter krisens udbrud, mener Kenneth Haar. Finanssektoren selv har rådgivet EU om, hvordan sektoren skal reguleres.

Det er lykkedes for finanssektoren at få de oprindelige forslag til bedre regulering grundigt udvandet, blandt andet med den begrundelse at en strammere regulering vil ramme vækst og beskæftigelse. Kenneth Haar, forsker hos Corporate Europe Observatory.

Sigaardsfoto.dk

Når EU-landenes økonomi- og finansministre mødes i København i morgen, skal de blandt andet gøre status over den EU-regulering af finansmarkedene, der blev givet løfter om ved krisens start i efteråret 2008.

Den status er dog hurtigt overstået, forudser Kenneth Haar. Han er med i staben i den EU-kritiske gransknings- og kampagnegruppe Corporate Europe Observatory, CEO, med hjemsted i Bruxelles.

– Der er ikke sket særligt meget, især ikke når man tænker på de store retoriske udtalelser om nødvendigheden af at sikre kontrol med kapitalmarkederne, som EU-kommissionen og EU-landenes regeringer kom med, da finanskrisen brød ud for tre et halvt år siden, siger Kenneth Haar til Arbejderen.

Finanssektoren har snoet politikerne i EU om sin lillefinger både før og efter krisen, mener Kenneth Haar.

Før krisen brød ud, argumenterede den for at det ikke var nødvendigt at regulere finansmarkederne, for det hele kørte jo rigtig godt. Nu argumenterer finanssektoren med, at det går rigtig skidt for finansmarkederne, og at yderligere regulering bare vil få det hele til at bryde sammen, forklarer Kenneth Haar.

– Det er lykkedes for finanssektoren at få de oprindelige forslag til bedre regulering grundigt udvandet, blandt andet med den begrundelse at en strammere regulering vil ramme vækst og beskæftigelse.

Nu åben spekulation

Lidt er der dog sket. For første gang har vi fået EU-regler om de spekulationsfonde, der kaldes hedgefonde. Men reglerne går ikke længere end at sikre mere åbenhed. Så nu kan vi alle sammen se, når hedgefondene laver ulykker – men vi kan ikke gribe ind over for dem.

Det er nogenlunde det samme, der er ved at ske med kontrollen med de såkaldte derivater*, som sendte det amerikanske finansmarked i kanvassen ved finanskrisens start, oplyser CEO-observatøren. En ny EU-lov er netop på vej i disse dage.

Derivater er nærmest en form for lotterisedler, hvor gevinsten kommer til udbetaling hvis en bestemt begivenhed indtræffer, forklarer kenneth Haar.

– Du kan for eksempel spille på, at Grækenland går bankerot. Hvis det sker, får du gevinsten udbetalt. Eller på, at hvedepriserne stiger, eller en bestemt aktie falder. Der er ingen begrænsninger.

Ifølge den EU-lov, der er på vej, skal al handel med derivater foregå gennem nogle store finansselskaber, som også hæfter for de medfølgende kapitaltransaktioner. Det gør handelen mere sikker for spekulanterne, men begrænser den ikke.

Derivater udgør vel at mærke i dag 80-90 procent af den handel, der foregår på finansmarkederne.

Der er dog i de nye EU-regler indbygget en lille begrænsning.

– Så vidt jeg har forstået, bliver der sat begrænsninger på, hvor meget man kan spekulere i, at et land går bankerot, siger Kenneth Haar.

– Hvis man virkelig ville gribe ind overfor den udbredte spekulation, så ville en skat på finansielle transaktioner være langt mere effektiv, tilføjer Kenneth Haar.

Langt hen til muren

Hvad kontrollen med bankerne angår, har EU ventet på nye internationale spilleregler for finansmarkederne, som den såkaldte Basel-komité har udarbejdet. De kom for halvandet år siden, og er stadig ikke omsat til praksis i EU.

– Desuden er køreplanen for iværksættelsen af de nye Basel-regler meget langstrakt. De nye regler vil først være fuldt iværksat i slutningen af dette årti – altså 10-12 år efter krisens udbrud, påpeger Kenneth Haar.

Han er heller ikke dybt imponeret over indholdet af de nye regler.

– For eksempel ligger de en grænse for, hvor stort et udlån en bank må have, på 33 gange værdien af bankens aktiver. Men da den store amerikanske bank, Lehman Brothers, gik konkurs på grund af for store og usikre udlån, var der udlån på »kun« 31 gange værdien af aktiverne. Og det var den konkurs, der satte den lavine i gang, som førte til finanskrisen, understreger Kenneth Haar.

Op på USA-niveau

I det hele taget er de regler, der langt om længe er på vej til at blive sat i værk i EU-landene, ikke synderligt meget skrappere end dem, der var gældende i USA før de stramniinger, der her blev indført som følge af finanskrisen, vurderer Kenneth Haar.

– Og det er vel at mærke regler, der klart og tydeligt spillede fallit, da krisen brød ud. Der er ikke noget, der vil forhindre nye finanskriser på grund af spekulanternes grådighed. Det har finanskapitalens omfattende lobbyvirksomhed sat en effektiv stopper for, siger Kenneth Haar.

Han hentyder her til, at finanskapitalen har været rigt repræsenteret i de »ekspertgrupper«, der har rådgivet EU-kommissionen om de nye EU-love.

– Jeg var med til at aflevere en rapport til EU-kommissionen, som påviste finanssektorens store indflydelse på EU-lovgivningen på området. Vi blev mødt med svaret, at når man vil have ekspertråd om banksektoren, så spørger man jo ikke en bager. Jeg tror nu, rådene fra en bager ville være bedre, end dem der er kommet fra bankerne, lyder det fra Kenneth Haar