Nanna Christina Olsen og Jesper van der Schaft er unge og på førtidspension. De er kritiske overfor regeringens reform af førtidspensionen.

Nanna Christina olsen og Jesper van der Schaft er begge yngre førtidspensionister. De er trætte af regeringens nedladende omtale af dem.

PN

Med regeringens reform af førtidspension og fleksjob vil mennesker som Nanna Christina Olsen fra Randers og Jesper van der Schaft fra Århus i fremtiden ikke kunne blive tilkendt førtidspension. Det finder de helt urimeligt

– Vi vil behandles som mennesker. Vi vil ikke finde os i, at det er os, der skal betale for den økonomiske krise, siger de samstemmende. 

For det er faktisk det regeringen mere eller mindre siger, når den vil have, at unge under 40 år fremover ikke skal kunne få bevilget førtidspension, mener Jesper van der Schaft.

Jesper er 40 år og modtager førtidspension på grund af fysiske handicap og en sindslidelse.

– Det er aldersdiskrimination. Regeringen er kommet med et udspil om, at de unge i stedet skal have et ressourceforløb på kontanthjælpsniveau. Forløbet kan vare op til fem år ad gangen, men det vil i nogle tilfælde være nødvendig med en mere langvarig hjælp. Derfor bliver det muligt at få flere forløb. Det er det samme som nu, hvor syge kommer i arbejdsprøvning ustandseligt. Så det er ikke en forbedring,siger Jesper van der Schaft.

Mens en enlig førtidspensionist får over 17.000 om måneden før skat er kontanthjælpen nede på godt 10.000 kroner.

Mange nederlag

Nanna Christina Olsen er 22 år og førtidspensionist på grund af leddegigt og fibromyalgi. Hun finder også reformudspillet aldersdiskriminerende.

– Den måde, politikerne taler om unge førtidspensionister på, er meget nedladende. De unge bliver efterladt på perronen og toget kører forbi dem. Jeg føler mig ikke efterladt, siger Nanna Christina Olsen.

Socialministeren har sagt, at der er åbenlyse tilfælde, som godt kan få førtidspension? Nanna Christina Olsen vil gerne vide, hvem der skal træffe den afgørelse. Er det kommunen eller den enkelte sagsbehandler? 

Hendes egen sag tog fire år. Det er nok den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Hun har været igennem otte til ti arbejdsprøvninger af forskellig længde, som hver gang endte med et nederlag, hvor hun måtte erkende, at hun ikke kunne klare det. En af sagsbehandlerne ville have, hun skulle være brolægger.

– Det var helt vanvittigt med de sygdomme, jeg har, siger Nanna Christina Olsen.

Godt med kun en sagsbehandler

Mindst 30 forskellige sagsbehandlere har skullet sætte sig ind i hendes sag. Hun er derfor glad for regeringens forslag om kun en sagsbehandler og mere tværfagligt samarbejde.

Men hun mener, at der skal gøres meget mere for at skabe de nødvendige arbejdspladser. Arbejdsmarkedet er slet ikke gearet til at tage imod unge, der ikke kan arbejde ret meget, og der er også mange fordomme imod fleksjobbere, mener Nanna Christina Olsen.

– Hvad med at finde et fleksjob til alle dem, der allerede nu går og venter på at få et, spørger hun.

Jesper van der Schaft er også positiv overfor forslaget om én sagsbehandler, men han mener den gennemgående person skal være en kontaktperson fra psykiatrien, der kender den unge. Det er urimeligt, at psykisk syge/sårbare under 40 skal jagtes, bare fordi regeringen vil have, de skal ind på arbejdsmarkedet, synes han.

– Der er 170.000 mennesker, som er arbejdsløse og cirka 17.000, der er visiteret til fleksjob, som ikke kan finde et fleksjob. Hvad med at starte med at finde arbejde til alle disse mennesker, spørger Jesper van der Schaft.

Når Nanna Christina Olsen og Jesper van der Schaft afviser at betale for krisen, taler de på vegne af de mange kommende unge ansøgere til førtidspension. Selv vil de ikke umiddelbart blive ramt på pengepungen. Reformen vil ikke forringe forholdene for de nuværende førtidspensionister.