Forslaget til nye regler cementerer PET’s hemmelighedskræmmeri: Du må fortsat ikke se din egen mappe hos PET. Du må ikke engang få at vide, om du er registreret.

I juni 2010 fik Per Clausen – undtagelsesvist – lov til at komme forbi PET’s hovedkvarter i Søborg og se ti A4-sider fyldt med dybt personlige oplysninger. Forslaget til nye PET-regler gør fortsat mapperne til lukket land for de overvågede.

Martin Mounzer

Politiets Efterretningstjeneste, PET, kan fortsat hemmeligholde alle sine mapper med dybt personlige oplysninger om overvågede danskere.

Flere af de overvågede havde ellers sat deres lid til, at Wendler Pedersen-udvalget ville sikre dem ret til få at vide, om de er registreret samt indsigt i, hvilke oplysninger den hemmelige tjeneste har indsamlet om dem igennem årene.

Men Wendler Pedersen-udvalget, der fredag i sidste uge kom med en 625 sider lang rapport med forslag til nye regler for PET, lægger ikke op til et opgør med hemmelighedskræmmeriet. Det eneste udvalget foreslår er, at alle borgere kan henvende sig til det et nyt »PET-tilsyn«. Tilsynet kontakter herefter PET for at få at vide, om borgeren er registreret.

Hvis det viser sig, at PET ulovligt har registreret oplysninger om en borger, skal oplysningerne slettes. Men det får borgeren ikke at vide. Borgeren får heller ikke at vide, om han/hun har stået eller står i PET’s arkiver.

Det eneste svar borgeren får, er en generel formulering om, at »der ikke uberettiget behandles oplysninger om borgeren«.

Det er ikke godt nok, mener Enhedslistens Per Clausen, som selv er blevet overvåget.

– Det burde være indlysende, at borgere i dette land kan få at vide, om de har været registreret, og i givet fald hvilke oplysninger PET ligger inde med. Hvis der er tale om historiske oplysninger eller om sager, hvor PET ikke har kunnet finde noget kriminelt, er det da oplagt at give folk indsigt i deres egne oplysninger. Kun sådan kan vi sikre, at forkerte oplysninger bliver slettet, siger Per Clausen til Arbejderen.

I juni 2010 fik han – undtagelsesvist – lov til at se ti A4 sider fyldt med dybt personlige oplysninger. Blandt andet har PET registreret, at han i 1979 skrev under på, at DKP kunne stille op til folketingsvalget.

Per Clausen har dog kun fået adgang til de papirer, PET mener, han skal have adgang til. Han kan ikke få at vide, om PET ligger inde med flere oplysninger. 

Også Amnesty beklager, at at borgerne ikke kan få indsigt i deres egne oplysninger:

– Anledningen til at udvalget blev nedsat var, at en hel del mennesker på venstrefløjen var blevet ulovligt overvåget og registreret. Derfor må de, der blev ulovligt overvåget, i det mindste kunne få indsigt i, hvilke oplysninger PET har liggende på dem, siger Claus Juul, chefjurist i Amnesty, til Arbejderen.

– Hvis PET’s registrering ikke har ført til konkret retsforfølgelse, skal borgeren have det at vide. Herhjemme burde vi kunne give de overvågede samme adgang til deres egne data, som efterretningstjenester giver i andre lande – uden at det hæmmer deres effektivitet, mener chefjuristen.

Wendler-Pedersen-udvalgets forslag er i høring frem til juni. Herefter skal politikerne forhandle om, hvordan de skal omsættes til lovforslag.