Folketinget må ikke få at vide, om de bomber som danske fly kastede i Libyen, har ramt civile.
Hverken forsvarsminister Nick Hækkerup eller Flyvertaktisk Kommando vil fortælle, om danske F-16-fly har bombet en række konkrete mål i Libyen, hvor menneskeretsorganisationer efterfølgende har konstateret civile tab.
Det fremgår af en række svar, som Liberal Alliance og Enhedslisten har fået fra forsvarsminister Nick Hækkerup, og af et afslag på aktindsigt, som Information har fået fra Flyvertaktisk Kommando.
»Af hensyn til forsvarets operative virke, personellets sikkerhed samt forholdet til vores samarbejdspartnere, herunder NATO, ønsker forsvaret ikke at offentliggøre detaljerede informationer om specifikke missioner,« skriver forsvarsministeren eksempelvis i et svar til Liberal Alliances udenrigsordfører, Mette Bock.
Forsvarsministeren afviser desuden, at Danmark har et ansvar for at undersøge mistanken om danske F-16-flys mulige ansvar for civile tab.
Også Flyvertaktisk Kommando nægter at svare på lignende spørgsmål. Information har søgt om aktindsigt i oplysninger om fem konkrete tilfælde, hvor danske fly har været indsat samtidig med, at civile libyere er blevet dræbt.
Ifølge Flyvertaktisk Kommando vil missionsrapporter fra de relevante datoer »kunne afsløre, hvilke kriterier (Rules of Engagement), metoder til ordreudgivelse, taktikker, opgavebeskrivelser, positioner m.m., der anvendes«, skriver Claus Rosendahl fra Flyvevåbnets Ledelsessekretariatet blandt andet i et svar til Information.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278