18 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Syg af vaccine

Syg af vaccine

Onsdag, 22. februar, 2012, 11:25:26

Danmark vaccinerede kun seks procent af befolkningen mod svineinfluenzaen H1N1, men havde ikke højere dødelighed end lande, der massevaccinerede.

Den massevaccination, som Sverige, Finland, Norge og Island gennemførte, da svineinfluenzaen H1N1 for tre år siden brød ud, har efter alt at dømme påført mange svenske og finske børn den invaliderende og uhelbredelige hjernesygdom narkolepsi, skriver Ingeniøren.

Narkolepsi viser sig blandt andet ved uimodståelige søvnanfald og pludselige muskellammelser.

Den mistænkte vaccine hedder Pandemrix. Det var den, der tegnede sig for mere end to tredjedele af det samlede forbrug i EU, blandt andet i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

I Finland er 121 blevet ramt af den ellers yderst sjældne hjernesygdom. I Sverige har 168 vaccinerede, deraf 150 børn, fået sygdommen, viser nye tal fra European Centre for Disease Prevention and Control, ECDC.

I Sverige har en undersøgelse tidligere vist, at børn og unge under 20 år kan have fire gange så høj risiko for at udvikle narkolepsi, hvis de er vaccineret med Pandemrix i forhold til dem, der ikke er vaccineret.

Derfor bruger Danmark ikke længere vaccinen, som også er blevet forbudt i EU til unge under 20 år.

Ifølge Politiken er der i Danmark anmeldt et tilfælde med et barn, der har fået narkolepsi efter vaccinationen.

Danmark vaccinerede kun seks procent af befolkningen mod svineinfluenzaen H1N1, men havde ikke højere dødelighed end lande, der massevaccinerede mod virussen, viser tallene fra European Centre for Disease Prevention and Control. Statens Serum Institut bekræfter tendensen, skriver Ingeniøren.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. feb. 2012 - 11:25   03. sep. 2012 - 12:37

Indland