Danmark ligger i top blandt EU-landene, når man kigger på størrelsen af de stats- og indskydergarantier, der er givet til bankerne siden krisens start. De er løbet op i næsten 4500 milliarder kroner – mere end to en halv gange det danske bruttonationalprodukt.
Kun den irske statsstøtte til bankerne overgår den danske, viser en analyse fra ugebrevet A4.
Analysen viser også, at Danmark oftere end de fleste andre EU-lande har måttet søge dispensation til at omgå EU’s forbud mod statsstøtte til virksomheder for at komme vores banker til undsætning. Siden 2008 har Danmark fået 18 dispensationer. De er uddelt i forbindelse med fire bankpakker og de 10 krakkede banker, som staten har måttet overtage.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278