Enhedslisten, Venstre, DF og Liberal Alliance tegner et usædvanligt flertal uden om regeringen for at få kulegravet den såkaldte lognings-bekendtgørelse.

– Det er vigtigt, at vi får undersøgt, om vi får vi noget ud af al den logning, siger Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, som sammen med Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance danner et udsædvanligt flertal for et gennemtjek af logningsloven.

stemlauritzen.dk

Et usædvanligt flertal uden om regeringen kræver nu evaluering af den såkaldte logningsbekendtgørelse fra 2007.

Bekendtgørelsen, som er en del af terrorlovene, pålægger boligforeninger, internetudbydere og offentlige institutioner at registrere hver gang danskerne sender en mail, taler i telefon eller surfer på nettet.

LÆS ARTIKEL: "Alle danskere registreres 100.000 gange om året"

Men nu kræver et flertal i Folketinget bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten en evaluering.

– Det er vigtigt, at vi får undersøgt, om vi får vi noget ud af al den logning, siger Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen til Arbejderen.

Kravet kommer efter, at regeringen har bedt Folketinget udskyde en lovet undersøgelse af logningsloven, indtil EU har undersøgt det direktiv, der ligger bag den danske bekendtgørelse.

– Vi skal passe på, at vi ikke iværksætter en evaluering i Danmark parallelt med, at EU laver en anden evaluering. Vi risikerer at lave en evaluering i Danmark og ændre vores lovgivning, for så efter et halvt år at skulle ændre den igen, fordi EU også har evalueret logningsdirektivet, forklarer den socialdemokratiske retsordfører, Ole Hækkerup.

Men det er ikke godt nok, mener Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper. Hun frygter, at en dansk evaluering vil lægge niveauet for hensynet til retssikkerheden efter den lavere EU-standard, hvis den bliver lavet i kølvandet på unionens evaluering.

– Logningen var en panikløsning, der blev indført som en del af terrorlovene. Det er et massivt indgreb i vores privatliv. Husk på, at logningsoplysningerne registrerer, hvem du er i kontakt med og hvor du befinder dig. Hele denne registrering har der aldrig været en evaluering af. Vi aner ikke, om registreringen fører til opklaring af flere forbrydelser, siger Pernille Skipper.

Siden logningsloven trådte i kraft er der hvért år blevet lagret 550 milliarder registreringer om danskernes færden på nettet og brug af mobiltelefoner.

Men ifølge tal fra Justitsministeriet blev internet- og teleudbyderne kun pålagt at udlevere internetoplysninger i 174 sager i 2010.

Der får flere kritikere til at påpege, at der sker en massiv overregistrering. Ingen aner, hvor relevante de gemte oplysninger var i de 174 sager, påpeger Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper:

– Vi ved, hvor mange gange politiet beder om at få oplysningerne, men vi ved ikke, hvad det fører til. Vi ved ikke, hvor ofte det bliver brugt til at tiltale nogen, hvor ofte det fører til dom, eller om det har afgørende betydning for sagerne. Den viden er vigtig, hvis vi skal afveje det voldsomme indgreb i vores privatliv overfor hvilken konkret effekt, det har.

Til foråret holder Folketingets Retsudvalg en åben høring om erfaringerne med logningsbekendtgørelsen. Herefter foreslår de fire partier, at der bliver lavet en større evaluering.