19 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Uro om EU-skat

Uro om EU-skat

Fredag, 13. januar, 2012, 11:53:33

Den tyske og franske regerings ønske om at få vedtaget en EU-finansskat giver sprækker i den danske regering.

Skatten skal opkræves af de enkelte medlemslande, og provenuet skal gå til ulandene eller til nationalstaterne – ikke til EU Per Clausen, gruppeformand for Enhedslisten

Den tyske og franske regering bakker op om EU-kommissionens forslag om at indføre en EU-finansskat.

Det fik tirsdag statsminister Helle Thorning-Schmidt til at udtrykke en betinget støtte til forslaget, som SRSF-regeringen ellers tidligere har vendt sig imod.

– Hvis man kan indrette en europæisk transaktionsskat, som er tilstrækkelig robust, så har vi ingen politiske eller ideologiske problemer med det, sagde Helle Thorning-Schmidt på sit ugentlige pressemøde.

– Men med den måde, den er indrette på nu, er den formentlig ikke robust nok i forhold til at sikre, at der ikke er for mange arbejdspladser, der flytter ud af Europa, tilføjede statsministeren.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager afviser dog enhver snak om en EU-finansskat:

– Opgaven er at skabe vækst og arbejdspladser, og derfor vil vi ikke være med til at trække den modsatte vej, sagde Margrethe Vestager.

400 milliarder kronertil EU-kassen

Ifølge EU-kommissionens forslag skal der fra 1. januar 2014 indføres en afgift på handel med aktier og obligationer på én promille af den handlede værdi, samt en afgift på 0,1 promille på handel med andre værdipapirer.

Afgiften skal gælde for alle, der hører hjemme i et EU-land, men omfatter ikke udstedelse af aktier og obligationer, og heller ikke udstedelse af lån til private husholdninger, virksomheder eller finansinstitutter, kreditforeningslån eller betalings-transaktioner.

Alligevel vil den minimale afgift indbringe omkring 400 milliarder kroner, har EU-kommissionen beregnet.

Det er meningen, at pengene skal ryge i EU-kassen, så EU’s budget kan stige, samtidig med at det direkte bidrag fra EU-landene kan sættes ned.

Afgiften vil, ifølge EU-Kommissionens egne beregninger, betyde, at EU’s bruttonationalprodukt vil blive fem promille mindre på langt sigt og koste to promille på beskæftigelsen.

Det er små promilletal, men på grund af EU-økonomiernes størrelse svarer de to promille til, at 440.000 job forsvinder i EU.

Ø: Ja til finansskat – ikke EU-skat

Regeringens støtteparti, Enhedslisten, kritiserer regeringen for, at den i denne sag lægger sig til højre for den tyske forbundskansler og den franske præsident, Merkel og Sarkozy.

Enhedslisten mener dog ikke, at finans-skatten skal indgå i det almindelige EU-budget, understreger gruppeformand Per Clausen overfor Arbejderen.

– Vi går ind for, at skatten skal opkræves af de enkelte medlemslande, og at provenuet skal gå til ulandene eller til nationalstaterne – ikke til EU. Hvis disse forudsætninger er opfyldt, har vi ikke nogen indvendinger mod, at det er EU-lande, som går i spidsen, siger Per Clausen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. jan. 2012 - 11:53   03. sep. 2012 - 12:37

Indland