Det er ikke mange år siden, at dansk politi udleverede navne på kommunisterne til den nazistiske besættelsesmagt, advarer Hans Jørgen Bonnichsen. Han opfordrer politikerne til at slå bremsen i terrorlovgivningen, før det er for sent.

Hans Jørgen Bonnichsen var operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste fra 1997 til 2006.

Arbejderen

– Hver eneste gang terrorlovene er blevet strammet, er det sket på bekostning af vores frihed.

Hans Jørgen Bonnichsen ved hvad han taler om, når han leverer en krads kritik af de terrorlove, som i år kan fejre ti års jubilæum i Danmark.

Som operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste stod han i spidsen for at håndhæve den første bølge af terrorlove i 2002.

I dag – ti år efter – er der behov for en en kritisk evaluering, mener han.

LÆS ARTIKEL: "Tidligere PET-chef kræver tjek af terrorlove"

– Det er helt naturligt, at vi stopper op og tager en konkret vurdering om de massive indgreb i vores personlige frihed står mål med den reelle terrortrussel og om overvågningen nytter.

Terrorlovene blev indført i kølvandet på 11. september-angrebene i USA. Men de har ikke gjort danskerne sikrere, mener Hans Jørgen Bonnichsen. Tværtimod har lovene betydet voldsomme indgreb i retssikkerheden.

Vi går fra at leve i en retsstat, hvor vi er uskyldige til det modsatte er bevist, til alle at være under konstant mistanke.

I dag kan PET uden dommerkendelse hente personfølsomme oplysninger hos myndighederne, lave hemmelige ransagninger og installere overvågningsprogrammer på mistænktes computere.

– Hvis de nye muligheder bruges optimalt, har vi jo et tankepoliti. Visse indgreb er så grove, at selv USA sagt nej til at indføre så massiv en overvågning, understreger Hans Jørgen Bonnichsen.

SE OVERBLIK: "Da solidaritet blev forbudt"

Han har i flere år kritiseret terrorlovgivningen, senest med et kapitel i statusbogen "11. september – verdens tilstand 10 år efter".

Nu håber han, at den nye justitsminister, Morten Bødskov, vil lytte til ham og til de mange rettighedsorganisationer, advokater og andre, der også kræver en uvildig gennemgang af terrorlovene.

– Det burde være muligt med den regering, vi har nu, at få et uafhængig undersøgelse terrorlovene, mener Bonnichsen.

Tidligere har både SF, Enhedslisten og de Radikale lovet i Arbejderen, at de vil arbejde for et uvildigt tjek.

LÆS ARTIKEL: "R, Ø og F lover kulegravning af terrorlove"

Men socialdemokraterne tøver – og dét skuffer Bonnichsen:

– Socialdemokraterne har selv været med til at lave terrorlovene, og føler sig måske bundet af deres beslutning dengang. Men det, der kendetegner en politiker, der er værd at respektere er, at han siger: "Ok, nu har situationen ændret sig, så må vi se på lovgivningen igen".

Uafhængige skal på banen

Da terrorlovene blev indført, måtte politikerne love en evaluering af de voldsomme indgreb.

Evalueringen kom sidste år – men justitsministeren valgte at kun PET, politiet, anklagemyndigheden og hans eget ministerium skulle spørges om de var tilfredse med terrorlovene. Det førte til konklusionen at ikke én terrorlov skulle tages af bordet.

LÆS ARTIKEL: "Minister frikender terrorlove"

Men den går ikke, mener Hans Jørgen Bonnichsen, der understreger at det skal være uafhængige, der kigger terrorlovene efter i sømmene:

– Man spurgte kun dem, der overvågede. Kan man forvente at PET og politiet forholder sig kritisk til terrorlovene? Nej! Hvis man vil forholde sig kritisk til om terrorlovene er effektive og hvilke konsekvenser, de har haft for retssikkerheden, skal man lytte til folk, der er uafhængige af systemet – som forskere, forsvarsadvokater og menneskeretsorganisationer, siger den tidligere PET-chef.

Hver gang politikerne indfører nye terrorlove, bør de stille sig selv spørgsmålet: Vil jeg overlade de her magtmidler til min værste fjende?

Derfor ønsker han en bredt sammensat undersøgelse foretaget af juraprofessorer, forsvarsadvokater, menneskeretsorganisationer og helt almindelige borgere.

– Vi skal høre dem, der bliver ramt af terrorlovene, dem der arbejder med lovene til dagligt og de juridiske eksperter, der kan vurdere terrorlovenes konsekvenser for vores frihedsrettigheder, mener Bonnichsen.

Han er ikke i tvivl om, hvad en evaluering skal omfatte:

– Vi skal have afdækket hvor mange gange de terrortiltag, der blev indført i 2001 og i 2006 har været taget i brug, hvordan er de blevet brugt, i hvilke sager og med hvilket resultat. Og om PET og politiet kunne have nået frem til samme resultat ved at bruge mindre indgribende midler, fastslår Hans Jørgen Bonnichsen.

Nålen i høstakken

Bonnichsen er ikke kun bekymret for retssikkerheden.

Han tvivler også på, om de nye terrorlove, de øgede magtmidler til PET og den massive overvågning overhovedet er effektiv, når det gælder om at bekæmpe terror.

– Ingen af de nye terrorlove vi har fået efter 11. september, har opklaret, forhindret eller modvirket terrorangreb, som PET ikke kunne have håndteret mindst lige så godt med de regler, der var i forvejen, vurderer Bonnichsen.

Visse indgreb er så grove, at selv USA sagt nej til at indføre så massiv en overvågning.

Den tidligere PET-chef advarer især imod den såkaldte logningsbekendtgørelse, der pålægger alle internet- og teleselskaber at registrere hver gang danskerne går på nettet, sender en mail eller en sms eller taler i telefon.

Der er registreret 550 milliarder oplysninger om danskerne. Det svarer til at et helt almindeligt menneske som dig og mig i gennemsnit bliver registreret 100.000 gange om året eller 274 gange om dagen.

Men Hans Jørgen Bonnichsen stiller spørgsmålstegn ved, om de mange oplysninger gør danskerne sikrere.

– Der ligger massive bunker af data. Efterhånden får efterretningstjenesten opbygget en så stor høstak af oplysninger, at de ikke kan finde nålen. Det er slet ikke effektivt i forhold til kampen mod terror, at indsamle så mange oplysninger, siger han, og uddyber:

– Hvad hjælper det at man hvert år registrerer så mange milliarder oplysninger om danskerne, når dataene kun bliver brugt nogle få gange om året? Der er et skrigende misforhold mellem omfanget af overvågningen, og hvor meget de her oplysninger bliver brugt.

Det er som om domstolene bliver anset som en tidsrøver og modspiller og at man ikke vil "spilde tid" på at vente en dommerkendelse.

Nogle af terror-tiltagene lyder måske uskyldige. Det gælder eksempelvis efterretningstjenestens mulighed for at gå ind i enhver lufthavn i Danmark og få udleveret samtlige flys passagérlister – uden at skulle begrunde hvorfor og uden at have en dommerkendelse.

Men tag ikke fejl: En passagérliste er ikke et uskyldigt stykke papir, understreger den tidligere PET-chef:

– Ved at kigge på en passagérliste, kan du lynhurtigt danne dig et indtryk af en person: Hvilken mad spiser hun? Hvilken religion har vedkommende? Hvilke lande rejser vedkommende i? Og hvad er hendes kreditkortoplysninger?

Mistillidssamfund

Før terrorlovene havde efterretningstjenesten også mulighed for at aflytte og overvåge folk. Men der var en afgørende forskel fra i dag:

– Vi havde mange af de samme redskaber. Men vi skulle have en dommerkendelse først, og det betød at vi kun brugte dem mod konkrete mistænkte, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

I dag kaster politikerne og PET nettet ud over hele den danske befolkning, mener han. Og det har konsekvenser.

– Vi går fra et tillidssamfund til et mistillidssamfund. Vi går fra at leve i en retsstat, hvor vi er uskyldige til det modsatte er bevist, til alle at være under konstant mistanke.

Når terrorlovene har slækket på domstolskontrollen er det samtidig et udtryk for at opfattelsen af domstolene er skiftet, mener Hans Jørgen Bonnichsen.

– I alle mine 40 år i politiet har domstolene været garanten for retssikkerheden ved deres uafhængige vurdering af, om der var grund til at sætte ind mod en mistænkt. I dag er det som om domstolene bliver anset som en tidsrøver og modspiller og at man ikke vil "spilde tid" på at vente en dommerkendelse, fortæller Hans Jørgen Bonnichsen.

– Men hvad det for noget vrøvl? Domstolene er sat i verden for at være garant for din og min retssikkerhed i forhold til PET, politiet og andre offentlige myndigheder. Retten er ikke noget man spilder tid på, understreger han.

 

Det er ikke mange år siden, at dansk politi indsamlede navne, adresser og oplysninger om kommunisterne, som de overlod til den nazistiske besættelsesmagt.

Han har ikke hørt én eneste politiker komme med en ordentlig forklaring på, hvorfor det var nødvendigt at slække på domstolskontrollen med PET.

Han frygter, at alle de oplysninger som indsamles om hver enkelt dansker, risikerer at blive misbrugt.

– Det er ikke mange år siden, at dansk politi indsamlede navne, adresser og oplysninger om kommunisterne, som de overlod til den nazistiske besættelsesmagt, erindrer Bonnichsen.

Han har et godt råd til politikerne, som de kan tage op af skuffen, næste gang de vil vedtage nye terrorlove:

– Hver gang politikerne indfører nye terrorlove, bør de stille sig selv spørgsmålet: Vil jeg overlade de her magtmidler til min værste fjende? Hvis de danske politikere stillede sig selv dette enkle spørgsmål, tror jeg de ville tænke lidt over, hvad de er i gang med.