20 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Derfor skrev Ø under på "tynd kritik"

Derfor skrev Ø under på "tynd kritik"

Lørdag, 07. januar, 2012, 12:21:09

Enhedslisten er med i Folketingets udtalelse om PET’s ulovlige overvågning, selvom de mener, at kritikken ikke er skarp nok.

Det var vigtigt for os, at vi fik vedtaget en fælles kritik af PET’s registreringer, som et enigt folketing står bag – inklusive de borgerlige partier. Nu kan de ikke komme uden om, at der er brug for nogle retningslinjer, der forhindrer at det gentager sig, mener Enhedslistens Per Clausen.
Sigaardsfoto.dk

Folketingets kritik af PET’s ulovlige registreringer af politisk aktive under den kolde krig, havde været skarpere formuleret, hvis det var Enhedslisten alene, der havde ført pennen i den fem sider lange udtalelse om PET-kommissionens rapport, som  blev udsendt kort før jul.

Det samme ville kritikken af at skiftende ministre som fra Folketingets talerstol garanterede, at der skam ikke fandt den slags registreringer sted.

Men det var vigtigere at medvirke til, at samtlige partier på Christiansborg kunne blive enige om udtalelsen, fortæller partiets folketingsmedlem, Per Clausen.

– Det er altid en afvejning af, hvor langt man kan komme. Det var vigtigt for os, at vi fik vedtaget en fælles kritik af PET’s registreringer, som et enigt Folketing står bag – inklusive de borgerlige partier, forklarer Per Clausen overfor Arbejderen.

Flere af de politisk aktive, der blev udsat for PET’s ulovlige overvågning under den kolde krig, kritiserede i går i Arbejderen Folketingets udtalelse for at være for tynd. Blandt dem er også Per Clausen, som selv blev overvåget.

LÆS ARTIKEL: "PET-ofre: Folketingets kritik er alt for tynd"

Men selvom formuleringerne kunne have været skarpere, valgte Enhedslisten alligevel at være en del af den fælles udtalelse, da partiets kritik kom med i en mindretalsudtalelse.

– Nu står samtlige partier i Folketinget bag en skriftlig erklæring, der slår fast at vi ikke accepterer PET’s registrering af lovlig politisk virksomhed. Det er et godt afsæt for de kommende forhandlinger om de fremtidige retningslinjer for PET, som går i gang så snart Wendler Pedersen-udvalget har afleveret deres rapport. Nu kan de borgerlige partier ikke komme uden om, at der er brug for nogle retningslinjer, der forhindrer at det gentager sig, siger han.

Det tog Folketinget 808 dage at reagere på PET-kommissionens rapport, der blev offentliggjort i juni 2009.

– Normalt plejer Folketinget bare at tage den her slags undersøgelser »til efterretning«. Det ville have været forfærdeligt, fordi PET-kommissionen jo faktisk frikender PET. Men i stedet kritiserer Folketinget faktisk PETfor sin registrering af lovlig politisk virksomhed under den kolde krig. Det er vigtigt, understreger Per Clausen.

Isin udtalelse om PET-kommissionens rapport skriver Folketingets partier, at ingen kan stilles til ansvar for den ulovlige overvågning, fordi den ligger for langt tilbage i tiden.

Ifølge ministeransvarsloven kan en minister straffes i en rigsretssag (som et flertal i Folketinget kan oprette). Her kan en minister blive straffet med fængsel i op til to år. Ministeransvar er uden forældelse.

– Men mange af ministrene er døde eller meget gamle, forklarer Per Clausen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. jan. 2012 - 12:21   03. sep. 2012 - 12:37

Indland