Samtidig med, at det er blevet dyrere for danskerne at gå til tandlægen, er det offentliges andel af regningen faldet drastisk.
Kristeligt Dagblad skrev i går, at mans amterne i 1980 betalte 44,1 procent af danskernes udgifter til tandlægen, var tallet i 2009 faldet til 18,3 procent. Det skyldes at der er skåret i midlerne til tandpleje på finansloven og at tilskuddene ikke er fulgt med udviklingen, siger Poul Erik Petersen, professor ved Tandlægeskolen på Københavns Universitet.
Ifølge tandlægeforeningen betyder det faldende offentlige tilskud, at stadigt flere danskere ikke har råd til nødvendig tandbehandling. Foreningens formand skal nu mødes med sundhedsminister Astrid Krag om problemet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278