Regeringen må arbejde i FNog i EU for at få afskaffet terrorlisterne:De fører til mere krig og terror, og ødelægger fredsmægling, advarer FN-forbundet.
EU’s og USA’s stempling af modstandsbevægelser som »terroristiske« har ført til uskyldige ofre, alvorlige brud på menneskerettighederne, og har skadet arbejdet for fred over hele verden.
Sådan lyder advarslen fra FN-forbundet, der opfordrer regeringen til, via FN og EU, at arbejde for at terrorlisterne bliver afskaffet.
– Det er oplagt, at regeringen bruger sit formandskab for EU til næste år til at rejse en debat om, hvor vidt terrorlisterne er den rigtige måde at bekæmpe terrorisme på. EU’s terrorlister er mellemstatslige. I henhold til folkeretten bestemmer Danmark selv, om vi vil bakke op om terrorlisterne eller ej, siger Lave Knud Broch til Arbejderen. Han er formand for FN-forbundets fred- og konfliktløsningsudvalg.
FN-forbundets opfordring kommer, efter at de netop har haft besøg af den tidligere chef for FN’s fredsmission i Sri Lanka, Ulf Henricsson. Han advarede mod, at EU’s terrorstempling af de tamilske tigre ville ødelægge fredsprocessen. Og det var præcis, hvad der skete.
– Konflikter løses ikke ved at udråbe den ene part som terrorister. Kun ved at parterne sætter sig sammen, kan der skabes en fredsløsning, lyder det fra Lave Knud Broch.
Sri Lankas regering og oprørsbevægelsen De Tamilske Tigre havde i 2006 sat sig ved forhandlingsbordet og anerkendt Norge som neutral fredsmægler. Men kort efter blev De Tamilske Tigre sat på EU’s terrorliste. Efter terrorstemplingen trak EU-landene, Danmark, Finland og Sverige, sine fredsobservatører ud af Sri Lanka. Kort efter måtte Norge droppe sit mæglingsforsøg – og så brød borgerkrigen ud.
Sri Lankas regering opfattede terrorstemplingen af De Tamilske Tigre som et grønt lys til at gå i offensiven og angribe de tamilske områder.
– Parterne var i gang med at forhandle fred. Men så udpegede EU og USA den ene part som terrorister, forklarer Lave Knud Broch.
Den socialdemokratiske retsordfører, Ole Hækkerup, kan godt se dilemmaet:
– Et generelt problem ved at udarbejde de her terrorlister er, at vi bagefter må spørge os selv:Hvad skal der ske med de organisationer, der står på listerne? Skal de bekæmpes,eller skal vi behandle dem som en part, som vi skal finde en løsning sammen med? Og jeg kan levende forestille mig, at en stat vil bruge en terrorlistning til at fremme sine egne magtinteresser, siger Ole Hækkerup til Arbejderen
Han mener dog ikke, det er et emne, som han vil tage op under det danske EU-formandskab:
– Jeg vil gerne være med til at diskutere problemstillingen. Men det er ikke et område, hvor jeg ser den store indsats under det danske formandskab, hvor vi står overfor både en økonomisk krise og en klimakrise.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278