20 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Dansk EU-formandskab kalder på faglig aktivitet

Dansk EU-formandskab kalder på faglig aktivitet

Mandag, 05. december, 2011, 10:47:27

De første skridt er taget til organisering af politiske aktiviteter, når Danmark overtager formandstolen i EU den 1. januar og et halvt år frem.

»Fingrene væk fra den frie forhandlingsret«, hed det under det danske EU-formandskab i 2002, hvor en lang række fagforeninger stod bag en demonstration i Kolding.
BW

Fagligt aktive, klimaaktivister, EU-modstandere og repræsentanter for elev- og studenterbevægelsen er indstillet på at lave en bred vifte af politiske aktiviteter, når Danmark den 1. januar overtager formandstolen i EU.

Det fortæller Anders Olesen, formand for Byggefagenes Samvirke i København, til Arbejderen. Han var blandt initiativtagerne til det første planlægningsmøde, der blev holdt i København i torsdags.

– Vi skal bruge formandskabet til at sætte fokus på krisen og synliggøre fagbevægelsens og andre bevægelsers forslag til alternative svar på den politik, der i dag rammer den arbejdende befolkning, siger Anders Olesen.

På mødet blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skal fremlægge en mere konkret plan for organiseringen af aktiviteterne. Som minimum bliver der arrangeret en landsdækkende demonstration den 29. marts – dagen før EU’s økonomi- og finansministre mødes i København ved det såkaldte ECOFIN-møde.

Bliver interessen og fremmødet på planlægningsmødet omsat i konkret handling, så er den københavnske fagforeningsmand meget optimistisk og tror på en bred vifte af aktiviteter. Han forventer, at der ligger en mere konkret plan klar inden jul.

Folkebevægelsen mod EU er blandt de organisationer, der vil benytte sig af, at Danmark for syvende gang sætter sig i EU-formandstolen. I dag tager ledelsen stilling til, hvilke aktiviteter, Folkebevægelsen mere konkret vil markere sig på, lyder det fra sekretariatet i København.

– Foreløbig ligger der et udkast til kampagneplan for det kommende år, og af den fremgår det klart, at Folkebevægelsen især vil mobilisere til og markere sig ved de aktiviteter og den demonstration, der er ved at blive planlagt op til ECOFIN-mødet sidste i marts, fortæller Ib Roslund, informationschef i Folkebevægelsen, til Arbejderen.

EU-modstanderne vil benytte det danske formandskab til at markere de 11 forslag, som blev vedtaget på landsmødet sidst i oktober. Forslag, der går fra kravet om en social protokol, der skal beskytte mod social dumping, over krav om klimaforbedringer til krav mod yderligere magtkoncentration i EU

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. dec. 2011 - 10:47   03. sep. 2012 - 12:37

Indland