Formanden for Horserød-Stutthof Foreningen bliver i dag løsladt efter to måneders fængsling for solidaritet med Palæstina.
Kampen mod terrorlovene fortsætter!
Sådan lyder budskabet fra den 72-årige formand for Horserød-Stutthof Foreningen, Anton Nielsen, der i dag bliver løsladt fra Horserød Statsfængsel.
Her har han siddet i to måneder for at have overtrådt den danske terrorlov ved at støtte PFLP’s humanitære arbejde i Gaza med 17.000 kroner.
– Klokken otte om morgenen bliver jeg hentet ved fængselsporten. Jeg glæder mig meget til at komme ud herfra, fortæller Anton Nielsen fra fængslet til Arbejderen.
Allerede i morgen tager han kampen op mod terrorlovene igen. Her er Anton Nielsen hovedtaler, når Horserød-Stutthof Foreningen sammen med organisationerne Fighters & Lovers og Oprør holder befrielsesfest for ham i København.
– Min tale vil handle om den store solidaritet, som Horserød-Stutthof Foreningen har mødt, mens jeg har siddet i fængsel og om, at kampen nu skal gå videre, siger Anton Nielsen.
Udover Anton Nielsen vil blandt andre Viggo Toften-Jørgensen fra Den Faglige Klub tale. Han blev idømt en betinget dom samtidig med Anton Nielsen.
– Vi vil samle en række af de organisationer, der er blevet ramt af terrorlovene, omkring de nye skridt, vi nu skal tage, i kampen mod lovene, siger Bodil Enoch, der er fungerende formand for Horserød-Stutthof Foreningen, mens Anton Nielsen er fænglset.
Til festen er der musik med Janne Lærkedal, Leif Monnerup, Kim Jezus, Zaki og Vakili.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278