Regeringens oplæg til finanslov svigter på finansieringen – der er ikke penge nok til at forbedre velfærden generelt, vurderer økonom Henrik H. Lund.

Alt tyder på at krisen bliver værre. Så regeringen vil om få år stå i den situation, at den skal skære direkte ned på den offentlige service, siger økonom Henrik Herløv Lund.

PN

Regeringen vil afskaffe fattigdomsydelserne og forbedre  den offentlige service samt miljøet ved blandt andet at øge forskellige afgifter med godt fem milliarder kroner. Men der skal flere penge til for at fremtidssikre velfærden, vurderer Enhedslisten, der derfor er gået til forhandlingerne med krav om yderligere finansiering.

Det giver økonom Henrik Herløv Lund Enhedslisten ret i.

– Alt tyder på at krisen bliver værre. Så regeringen vil om få år stå i den situation, at den skal skære direkte ned på den offentlige service, vurderer han.

Regeringen finder de fem milliarder kroner ved at hæve de såkaldte gift­skat­ter på alkohol, tobak, slik og fødevarer med stort indhold af sukker.. Forhøjelsen udgør omkring 2,2 milliarder kroner næste år, og omkring 3,6 milliarder kroner fra 2013.

En anden stor indtægtskilde kommer fra at sænke loftet for skattefradrag på ratepensioner fra 100.000 til 55.000 kroner om året. Det bidrager med 1,5 milliarder kroner til statskassen i 2012, og rammer de omkring ti procent højtlønnede danskere i job, der har råd til at indbetale mere end 55.000 årligt på disse pensionsordninger.

– SRSF -regeringen har også fundet en række forslag der skal vise flaget på navnlig værdipolitiske områder, med en ideologisk kant til VKO, siger Henrik Herløv Lund.

Det gælder også på indtægtssiden, hvor regeringens finanslovsforslag henter 150 millioner fra et stop for skattebegunstigelse af medarbejderaktier, 10 millioner kroner fra en afgift på aktieaflønning i den finansielle sektor, og en arbejdsskadeafgift på 100 millioner kroner, som vil ramme virksomheder med ondt i arbejdsmiljøet.

Fra 25 til fem milliarder

Fra 2013 vil regeringen også hente godt 600 millioner kroner om året fra en opstramning af skattereglerne og mere fokus på de multinationales skattebetaling. Det er skridt i den rigtige retning, mener Henrik Herløv Lund.

– Men det er ikke rigtig noget, der batter, set i forhold til det, S-SF lagde op til med deres »Fair løsning«. Det rummede øgede indtægter for brutto 25 milliarder kroner, blandt andet via millionærskat, bankskat og afgift på finansielle transaktioner, forklarer han.

De begrænsede merindtægter betyder også, at regeringen vil videreføre den tidligere regerings økonomiske politik på alle de store linier. Det gælder for eksempel VK’s krav om nulvækst i kommunerne, slår Herløv Lund fast.

I finanslovsforslaget indrømmer regeringen at pengene kun rækker for landets 30 procent fattigste.

– En almindelige arbejderfamilie må indstille sig på at de øgede afgifter vil koste den 1400-1500 kroner om året, vurderer Las Olsen, privatøkonomi i Nordea.

For lidt kickstart

Mens afgiftsstigningerne er varige forbedringer på finansloven, skal de næste to års »kickstart« på 18,7 milliarder kroner, betales tilbage via besparelser over de følgende år, også i lejernes fond Landsbyggefonden, som er udset til t bære en stor del af udgifterne til kickstarten.

Der skal spares 7,5 milliarder kroner på offentlige investeringer i 2014-2017, Mens Landsbyggefonden, der skal bidrage med 3,7 milliarder kroner til den renovering af almene boliger, får 5,5 milliarder kroner mindre at gøre godt med i perioden 1012-2016.

– Når besparelserne kommer så hurtigt, selv om arbejdsløsheden trods kickstarten ikke ser ud til ta falde fra 2014, skyldes det at regeringen på forhånd har forpligtet sig til at overholde henstillignerne fra EU, forklarer Henrik Herløv Lund.