Advokater kræver forbud på kontroversielle politirapporter, når sagen om de masseanholdte klimademonstranter igen i Østre Landsret på mandag.
Må politiet bruge de personrapporter i retten, som de har lavet om 72 klimademonstranter?
Det afgøres formentlig på mandag, når sagen om de klimademonstranter, der blev masseanholdt under FN’s klimatopmøde i København i 2009 starter op igen i Østre Landsret.
Her kræver nogle af de masseanholdtes advokater at retten forbyder politiet at læse højt af de følsomme personrapporter.
– Det tjener kun ét formål at læse politiets personrapporter på de masseanholdte op i retten: Nemlig at mistænkeliggøre en gruppe mennesker, der forsøger at kræve deres ret og få erstatning, fordi de blev masseanholdt uden grund, siger advokat Steen Frederiksen til Arbejderen.
De 72 demonstranter er blandt de i alt 250 personer, der har lagt sag an mod Københavns Politi fordi de blev ulovligt masseanholdt under klimatopmødet.
Københavns Byret besluttede sidste år, at de masseanholdte var blevet uretmæssigt frihedsberøvet og derfor skulle have erstatning. Men Københavns Politi ankede sagen og har i en særlig »COP15 Efterforskningsenhed« i mellemtiden forberedt rapporter med personlige oplysninger om 72 af demonstranterne.
De har blandt andet brugt demonstranternes personlige Facebook-profiler og oplysninger fra højreradikale hjemmeside til at kortlægge demonstranternes politiske tilhørsforhold, ligesom de har anført om demonstranterne tidligere har været anholdt for banale lovovertrædelse som at køre uden cykellygter.
– Alle de oplysninger, som politiet har gravet frem i disse registre, på Facebook og hos andre landes politimyndigheder, har intet med den her sag at gøre. Det er ikke relevant for den her sag, om de masseanholdte har været i kontakt med politiet tidligere, mener Steen Frederiksen.
Både Persondataloven og en regeringserklæring fra 1968 slår fast, at politiet ikke må registrere folks politiske anskuelser, påpeger Steen Frederiksen.
– Grundloven giver borgerne ret til at få domstolene til at vurdere, om det er rimeligt at de er blevet frihedsberøvet. Derfor et det påfaldende, at den stærke part – nemlig staten – har brugt en masse ressourcer på at indsamle en masse personlige oplysninger fra politiets registre og fra sociale medier som Facebook, siger han.
Ingen af de i alt 250 masseanholdte er tiltalt for at have begået noget strafbart.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
