Gang i Gaden har ændret livet for Lonnie, Ebrahim og Jørgen. Nu frygter de for den 31. december, som er projektets sidste dag, hvis der ikke findes penge til at fortsætte det.

En dagligdag tilbragt på en trappesten eller i et produktivt fælleskab sammen med andre mennesker.

For Jørgen Elbang er det forskellen på, om det sociale projekt Gang i Gaden får lov til at fortsætte efter nytår.

Lige siden starten i 2007 har Jørgen Elbang været med i Gang i Gaden, der er et projekt rettet mod mennesker, som er langt fra arbejdsmarkedet. Målet er at støtte den enkelte i at komme videre i sit liv.

– Det her er et anderledes aktiveringstilbud. Det handler ikke kun om at presse folk i arbejde. Her bliver ikke skelnet til, om folk er i stand til at komme ud på arbejdsmarkedet. Stedet her er åbent for alle. Alle mennesker har behov for at være sammen, at være en del af et fællesskab, siger Jørgen Elbang.

Sammen med Lonnie Burnæs, Ebrahim Ghadban og Kim Kjær sidder han rundt om et bord på førstesalen i de lokaler i Istedgade på Vesterbro i København, hvor Gang i Gaden holder til. Det er et stort lyst lokale med et kæmpestort blåt maleri på endevæggen. De fire har indvilget i at fortælle, hvad det betyder for dem, hvis Gang i Gaden lukker ved årsskiftet.

Lige nu mangler projektet penge til at fortsætte. Det er en del af det sociale udviklingsprojekt Fælles Ansvar II, som blev sat i gang i 2007 af den tidligere regering. Men der er kun penge frem til den 31. december, så fremtiden er uvis for Gang iGaden og alle de andre projekter under Fælles Ansvar II.

Egon reddede livet

Gang i Gaden blev startet af det sociale initiativ Sidegadeprojektet, som driver en række alternative butikker og værksteder i Saxogade på Vesterbro. Butikkerne sælger blandt andet tøj og økologiske fødevarer. Der er også en café og et baderum.

– Det vil betyde rigtig meget for mig, hvis Gang i Gaden lukker. På grund af min sygdom kan jeg ikke klare ret meget af gangen, og jeg har ikke det store netværk iValby, hvor jeg bor, fortæller Lonnie Burnæs.

Hun lider af sygdommen narkolepsi, der betyder, at hun ofte falder i søvn, midt i det hun er i gang med.

Narkolepsien betyder, at Lonnie Burnæs ikke kan passe et almindeligt arbejde, men hos Gang i Gaden har hun udrettet en masse. For eksempel var hun primus motor, da Gang iGaden påtog sig at hjælpe førtidspensionist Egon Sanders fra kvarteret med at få gjort rent i hans lejlighed. Rengøringen var blevet helt uoverskuelig for Egon, som var ved at gro til i skidt og møg.

Selv siger Egon Sanders, at Gang i Gaden reddede hans liv. Og Lonnie Burnæs oplevede, at hun trods sin sygdom har ressourcer til at hjælpe andre mennesker.

– Jeg kommer her stort set hver dag. Det er vigtigt at have noget at stå op til og dejligt at kunne hjælpe andre. Det  er rart at have et sted, hvor man kan komme og være sig selv, erklærer Lonnie.

Mændene rundt om bordet gør det helt klart, at Lonnie betyder meget for Gang iGaden.

– Lonnie er en altmulighusmor, der sørger for, at alle mændene har tøj uden huller, oplyser Kim Kjær. Han er it-medarbejder for Sidegadeprojektet, som Gang iGaden er en del af. Men da it-arbejdet ikke kan udfylde Kims arbejdsdag, har han engageret sig i Gang i Gaden.

Mellem 90 og 95 af brugerne hos Gang iGaden er mænd. Alle har problemer, en del i forhold til stoffer eller alkohol. Men noget af det, som er lykkedes med Gang i Gaden, er at få nedsat den enkeltes forbrug af stoffer, alkohol og medicin.

Alle har ressourcer

Ideen med Gang i Gaden er, at folk skal opdage og bruge deres egne ressourcer gennem praktisk arbejde. Brugerne er ikke i stand til at klare en almindelig virksomhedspraktik. I stedet er mange af dem af jobcentret blevet sendt i aktivering i Gang i Gaden. Her er der et længere forløb og et mere roligt tempo og forståelse af den enkeltes situation end på en almindelig arbejdsplads. Andre brugere møder frivilligt op.

Aktiviteterne er meget forskellige. Et fast holdepunkt har gennem alle årene været den frokosten, som bliver lavet i fællesskab. Dertil kommer arbejdet med at istandsætte lokalerne og drive genbrugsbutikken, som ligger i stueetagen i huset på Istedgade. Pengene fra salget i butikken går til udflugter og andre aktiviteter. Mange fra Gang i Gaden arbejder også i Sidegadeprojektets forskellige butikker og værksteder.

Igennem lang tid var der også en ugentlig tur til Krogerup Avlsgård, hvor der blev arbejdet med dyrkning af grøntsager, som siden blev solgt i Sidegadens butikker. Samtidig blev der sat fokus på sund kost. Turene er stoppet nu, hvor projektet lakker mod enden.

I sommers måtte de tidligere ledere af projektet stoppe på grund af den økonomiske situation.

– Vi går lidt på krykker nu, stedet har ændret sig meget, vi er alle berørt af, at vi nærmer os slutningen, siger Jørgen Elbang.

Situationen er ikke blevet bedre af, at butikken i Istedgade har været lukket de sidste tre uger på grund af problemer med rotter. Men brugerne har benyttet lejligheden til at få malet lokalerne og er snart klar til at starte op igen.

– Vi skal tilbage til den daglige frokostordning og have nogle aktiviteter her til sidst, erklærer Kim Kjær samtidig med at han puffer Lonnie i siden. Hun er faldet i søvn, mens vi sidder og snakker.

Stoppede med medicin

Indtil videre har Ebrahim Ghadban ikke blandet sig i snakken rundt om bordet. Han forsøger at holde styr på sin lille livlige hund Aramin, som følger ham overalt. Gang i Gaden har betydet en omvæltning i Ebrahims liv.

Han er palæstinenser og flygtede som 17-årig til Danmark fra Libanon. Efter et halvt år fik han opholdstilladelse. Han er mærket både psykisk og fysisk af voldsomme oplevelser fra krigens tid. Hans bror døde efter, at have været udsat for tortur.

Da Ebrahim startede i Gang iGaden for tre-fire år siden havde han et stort medicinforbrug og drak også for meget. Han er på kontanthjælp og har ikke været i stand til at arbejde siden 1991.

– Det har hjulpet mig meget, meget at komme her, fortæller Ebrahim Ghadban, samtidig med at han lader en perlekrans glide mellem fingrene.

– Jeg er holdt op med at bruge medicin og drikker kun lidt engang imellem. Den største støtte er at snakke med andre. Så glemmer man lidt alt det andet, forklarer han.

– Det er en af de ting, vi kan her. Folk hjælper hinanden. Alle folk er svage ind imellem. Her hjælper vi hinanden, indskyder Jørgen Elbang.

– Vi ser ikke folk som ressourcesvage, men som mennesker med ressourcer til at hjælpe hinanden, tilføjer Kim Kjær.

Da Ebrahim kom til Gang i Gaden, havde han i seks år levet uden el i sin lejlighed på Vesterbro. Han kunne ikke betale regningen. Han klarede sig med stearinlys og lavede en smule mad på en primus. Boligstøtten var røget efter, at nogle havde tilmeldt sig adressen uden at bo der. Ebrahim havde opgivet at kæmpe med kommunen og forstå systemerne.

– Jeg kunne ikke finde ud af det. Så hjælp de mig hernede, det tog kun 24 timer, så var det i orden, konstaterer han glad.

Gang iGaden har også hjulpet Ebrahim Ghadban med at få sendt en ansøgning om førtidspension af sted. I 13 år har han drømt om at få en førtidspension. Nu håber han, at det endelig lykkes.

– Det har været svært med alle de problemer, men det har også gjort mig stærkere, kan jeg mærke, siger Ebrahim.

Hans hund er tydeligvis ikke tilfreds med, at Ebrahim er optaget af at snakke. Aramin forsøger at kravle op på bordet for at få opmærksomhed. Det lykkes også.Straks er alle omkring bordet parat til at kæle med ham.

– Aramin er også en stor hjælp for mig, konstaterer Ebrahim Ghadban med et kærligt smil.

Et tab for hele Vesterbro

Det er en erklæret målsætning for Gang iGaden at sikre brugerne et bedre og mere værdigt liv. Det mål er nået. I en evaluering af projektet, udført af analysefirmaet Rambøll Management, fortæller 90 procent af brugerne, at de har fået bedre livskvalitet ved at være en del af Gang igaden.

Men det er de færreste, som kommer videre ud på det ordinære arbejdsmarked eller i uddannelse. Det er dog lykkedes for Casper Nielsen. Efter 15 år med overmedicinering i det psykiatriske system er han i dag i gang med en uddannelse som datamatiker efter at have nydt godt af en periode hos Gang iGaden.

Her var han for et par år siden sammen med blandt andet Jørgen Elbang med til at stable en flot kunstudstilling på benene. Både Casper og Jørgen er selv aktive kunstnere. Med på udstillingen var blandt andet også tegneren Jørgen Bitsch.

– Vi fik kontakt til Jørgen Bitsch, fordi han tidligere har fået computerhjælp hos os, fortæller Kim Kjær.

– De fleste af butikkerne i Istedgade kender os. Vi bistår mange med it-hjælp. Og det er helt gratis. Meningen er jo, at vi skal være en del af lokalsamfundet, tilføjer han.

Flere beboere i området har også nydt godt af Gang iGaden. Blandt andet fik en ældre dame hjælp til at pakke sine ting, da hun skulle flytte og ikke kunne overskue situationen.

– Det vil blive et stort tab for hele Vesterbro, hvis Gang iGaden lukker. Ikke kun for os brugere, men for eksempel også for de mange hjemløse, der kommer forbi her og får en kop kaffe, lidt mad og måske et bad, siger Lonnie Burnæs.

Også flere af områdets narkomaner bruger stedet som et fristed i et hårdt liv.

I et forsøg på at redde deres sted tog brugerne af Gang i Gaden initiativ til en bog om projektet. Den udkom i august på forlaget Frydenlund.

– Vi lavede en stor lancering af bogen og havde håbet, at der ville komme opmærksomhed om den under valgkampen, men det lykkedes ikke rigtigt, forklarer Jørgen Elbang.

Selvom det lige nu ser sort ud, er alle fire rundt om bordet enige om, at de fortsætter kampen for deres fristed.

– Vi mister meget, hvis stedet lukker. Her har vi fået venner og bekendte, er blevet en del af et fælleskab gennem de sidste tre til fire år, siger Ebrahim Ghadban.