Mere kontanthjælp til unge arbejdsløse og flere pædagoger!Sådan lyder et par af Enhedslistens krav til den kommende finanslov.

Unge under 25 år skal have det samme i kontanthjælp som unge over 25 år.
Det er et af de konkrete krav som Enhedslistens folketingsgruppe har med, når de i dag klokken 9.30 møder op til forhandlingerne med finansminister Bjarne Corydon om næste års finanslov.
Idag får unge arbejdsløse under 25 år kun udbetalt godt 6000 kroner om måneden, mens unge over 25 år får udbetalt næsten 10.000 kroner i kontanthjælp. Det skal der laves om på. De unge under 25 skal have udbetalt det samme beløb som dem over 25 år.
– Der er jo reelt tale om en fattigdomsydelse. Når det gælder alle de andre fattigdomsydelser for flygtninge og voksne arbejdsløse, har vi erkendt, at de ikke skaffer folk i arbejde. Det må vi også erkende når det gælder unge under 25 år, siger folketingsmedlem PerClausen til Arbejderen, og påpeger, at unge under 25 har de samme udgifter som andre.
– Hvorfor skal de så have lavere ydelser, spørger han.
Partiet vil også gøre op med loftet over, hvor meget de arbejdsløses efteruddannelse må koste.
– De arbejdsløse har ret til seks ugers efteruddannelse efter eget valg. Men i dag forhindrer et stramt loft over, hvor meget uddannelserne må koste, mange arbejdsløse i at komme på efteruddannelse. Derfor skal der gøres op med prisloftet, så især ufaglærte arbejdsløse kan uddanne sig og forbedre deres chancer for et job, forklarer Per Clausen.
Og så vil Enhedslisten kæmpe for, at flere arbejdsløse pædagoger kommer i arbejde:
– Vi vil ansætte 3000 ekstra pædagoger allerede fra næste år. Der burde være god grobund for vores forslag, eftersom regeringen vil indføre et loft over, hvor mange antal børn der må være per voksen i landets daginstitutioner, mener Per Clausen.
Enhedslisten kræver også, at virksomheder skal leve op til overenskomsten og oprette praktikpladser, hvis de vil have del i de 17,5 milliarder kroner, som den nye regering vil give kommuner og regioner til at bygge nyt og renovere skoler, plejehjem og så videre.
Endelig skal den kollektive trafik gøres billigere. Til gengæld skal indføre en lastbilsafgift, der vil sikre halvanden milliard ekstra i statskassen.
Enhedslisten har mange andre ideer til, hvordan der kan blive råd til de forbedringer, partiet foreslår:En tilbagerulning af skattelettelserne til de rigeste vil give 7,3 milliarder kroner og en øget skat på bankerne vil give 2 milliarder ekstra kroner i statskassen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278