Finanstilsynet bærer en stor del af ansvaret for, at staten har tabt milliarder af kroner på den krakkede Amagerbank, konkluderer Rigsrevisionen i sin undersøgelse af krakket.
Få måneder før krakket gav Finanstilsynet grønt lys til en statslig lånegaranti til banken på hele 13,5 milliarder kroner. Det skete trods advarsler til regeringen fra statens skraldespandsselskab for krakkede banker, Finansiel Stabilitet.
»Finanstilsynet burde have været endnu mere opmærksom på de særligt risikable forretningsmetoder, som Amagerbanken i betydeligt omfang var præget af,« skriver rigsrevisionen i sin undersøgelsesrapport. Men der er også et politisk ansvar, der skal placeres, mener Enhedslisten, som nu kalder Ole Sohn i samråd om sagen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278