Advokater for masseanholdte protesterer over, at kammeradvokaten vil fremlægge klimaaktivisters personlige oplysninger.
Protest!
Fem advokater protesterede i går i Østre Landsret over, at politiet systematisk har gennemgået en lang række klimaaktivisters Facebook-profiler og blogs og søgt på deres navne i politiets registre flere år tilbage.
Klimaaktivisterne har klaget over politiets masseanholdelse af knap 1000 demonstranter under den store demonstration i forbindelse med klimatopmødet i december 2009.
– Det er urimeligt. Jeg har aldrig oplevet, at politiet forsøger at kriminalisere en gruppe borgere, og gennemgår deres politiske baggrund, bare fordi de har klaget over politiet - og fået medhold i retten, siger advokat Christian Dahlager til Arbejderen.
Igår indledte Østre Landsret ankesagen om masseanholdelserne under klimatopmødet. I alt 250 klagede efterfølgende over masseanholdelserne. 178 af dem blev anholdt ved den store demonstration den 12. december.
Sidste år kendte Københavns Byret masseanholdelserne ulovlige, og tilkendte samtlige klagere forhøjede erstatninger. Politiet ankede byrettens dom, og er nu klar med ny ammunition i form af personrapporter, som politiet har lavet på baggrund af deres egne registre og ved at søge på nettet om de masseanholdte.
En af dem, der nu har fået en tre sider lang sagsmappe hos politiet, er den 26-årige statskundskabs- og historiestuderende, Sigurd Jakobsen. Politiet fremhæver, at han også har protesteret mod udvisningen af irakiske asylansøgere.
Andre er blevet registreret for at have blogget mod Lømmelpakken, skrevet på Facebook, at de støtter bevægelser, der er imod nazisme eller at de er imod klimaforandringerne.
– Kammeradvokaten forsøger at tegne et billede af, at de her mennesker er farlige aktivister, som det var i orden at tilbageholde. Men de er fredelige mennesker, der bare bruger deres ytringsfrihed til at kæmpe mod eksempelvis nazisme og for vores klima. Hvorfor skal de mistænkeliggøres, spørger Christian Dahlager.
Han mener, at det er ligegyldigt, hvad demonstranternes politiske overbevisning er, og hvad der måtte stå om dem i politiets registre.
– Det er uden betydning for den konkrete sag. Her er det afgørende, om kammeradvokaten kan bevise, at de frihedsberøvede var til fare for den offentlige ro og orden, uddyber Dahlager.
Den 7. november afgør retten, om kammeradvokaten kan læse op af de fortrolige oplysninger.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
