Politiet forsøger at straffe os ved at offentliggøre vores personlige oplysninger, fordi vi har klaget over dem, mener to anholdte klimaaktivister.

Det er vigtigt at holde fast i, at det er politiet, der sidder på anklagebænken for at have foretaget en ulovlig masseanholdelse. Mads Knudsen, studerende

Anna Munch-Andersen

I 2005 kørte Mads Knudsen på cykel uden lygter.

Det bruger politiet nu som et bevis på, at der var grund til at anholde ham under den store demonstration den 12. december 2009 i forbindelse md klimatopmødet i København.

Politiet har gravet dybt i sine registre og studeret Facebook for at finde noget suspekt på de demonstranter, der blev masseanholdt under demonstrationen, og efterfølgende har klaget over politiet.

Når det gælder den 24-årige geografi-studerende, Mads Knudsen, har politiet indsamlet i alt ni forskellige tilfælde, hvor han har været i kontakt med politiet.

Eksemplerne skal bruges i den retssag, som i går startede i Østre Landsret. Politiet har anket afgørelsen fra Københavns Byret om, at det var ulovligt at gennemføre masseanholdelsen under den store klimademonstration.

– Jeg er rystet. Jeg er aldrig blevet dømt for noget som helst, siger Mads Knudsen til Arbejderen.

Politiet er anklaget

Politiet har også registreret Mads Knudsen for at have kørt for stærkt. Og så har han været sigtet for den 14. maj 2004 klokken 14.35 for overtrædelse af politivedtægten, fordi han forsøgte at hænge et banner op foran Domkirken i København. Han blev aldrig dømt, for politiet frafaldt alle sigtelser imod ham.

– Ianledning af Frederiks og Marys bryllup havde min kammerat og jeg lavet et banner, hvor der stod »Leve Republikken!«. Det var en helt uskyldig og fredelig happening. Hvorfor skal min tidligere politiske aktivitet blandes ind i en sag om jeg er blevet uretmæssigt anholdt, fordi jeg brugte min ytringsfrihed under klimatopmødet, spørger Mads Knudsen.

– Det er vigtigt at holde fast i, at det er politiet, der sidder på anklagebænken for at have foretaget en ulovlig masseanholdelse. Det er politiet, der er under anklage for at have handlet ulovligt og brudt vores rettigheder, tilføjer han.

Vil skræmme klagere

Ved siden af ham i 12. afdeling i Østre Landsret sidder den 26-årige statskundskabs- og historiestuderende, Sigurd Jakobsen. Da han blev anholdt den 12. december 2009 på Amagerbrogade, sad han i en Christiania-cykel og drak te. Han kunne ikke gå, fordi han havde dårligt ben.

Han har aldrig fået at vide, hvorfor han blev anholdt. Han er aldrig blevet sigtet for noget som helst.

Blandt de oplysninger, som politiet har fundet frem om ham, kommer nogle fra den højreradikale hjemmeside, Junikredsen, der har registreret Sigurd Jakobsen for at være »kendt for venstreradikale aktioner«. Man kan også læse om ham, at han tidligere har været talsperson for bevægelsen Kirkeasyl og har deltaget i protester for at få stoppet udvisningerne af irakiske asylansøgere.

– Det er rystende, at politiet bruger den slags kilder til at fortælle om, hvem jeg er. Og det er i øvrigt fuldstændig ligegyldigt for den her sag, hvad jeg måtte have begået og ikke begået i min fortid, siger Sigurd Jakobsen til Arbejderen.

Han uddyber:

– Det er som om politiet vil straffe os, fordi vi har klaget. Hvis kammeradvokaten får ret til at læse op af vores personrapporter, risikerer vi, at vores dybt personlige oplysninger bliver offentliggjort. Det vil sende klart signal til almindelige mennesker om, at de skal tænke sig om to gange, før de klager, siger Sigurd Jakobsen.

De masseanholdte må altså finde sig i, at politiet har udarbejdet personrapporter på dem, mener politiets forsvarer i sagen, kammeradvokat, Sune Fugleholm:

– Politiets personrapporter skal bruges til at fortælle retten, om de her mennesker er tidligere straffede eller tidligere er blevet administrativt frihedsberøvet. Rapporterne kan ikke bruges som et fældende bevis. Men vi de kan pege hen i retning af, om politiet havde ret i at antage, at de ville udgøre en fare for den offentlige ro og orden, siger Sune Fugleholm, og uddyber:

– Formålet er ikke at betegne enkeltpersoner men gruppen som farlig. Hvis de her mennesker tidligere har været til fare for den offentlige ro og orden, så er det nærliggende at tro, at de igen vil kunne udgøre sådan en fare, mener kammeradvokaten.