Til trods for, at alle partier i den nye regering går ind for, at FN skal anerkende staten Palæstina, vil Danmark kun støtte kravet, hvis EU også gør. Det var meldingen fra udenrigsminister Villy Søvndal, før han i går deltog i sit første EU udenrigsministermøde i Luxembourg.
– Det duer ikke at have et folk, der ikke er anerkendt. Men spørgsmålet er vejen ad hvilken, det kommer til at ske. Vores position er, at vi ønsker at anerkende en palæstinensisk stat. Men Danmark går ikke enegang i det her, sagde Søvndal til Ritzau.
Hvis EU ikke kan blive enig, vil Danmark dog befinde sig blandt de lande, der anerkender en palæstinensisk stat, lød meldingen fra den nye udenrigsminister.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278