Terrorlovene har gentagne gange kriminaliseret politisk aktivitet og solidaritetsarbejde. Arbejderen giver dig et overblik over de største sager.
Når Anton Nielsen fra Horserød-Stutthof Foreningen i dag bliver fængslet for at have samlet penge ind til befrielsesbevægelserne PFLP og FARC er det kulminationen på en lang række af domme, hvor terrorlovene er blevet brugt til at kriminalisere solidaritetsarbejde.
Vi bringer her et overblik over de største sager, hvor terrorlovene er blevet brugt mod politisk aktivitet og solidaritetsarbejde.
10. juni 2005: Bannerdrop-aktionen
Den danske terrorlov bliver for første gang brugt til at straffe politisk aktivitet da Greenpeace bliver idømt en bøde på 30.000 kroner for en aktion to år tidligere.
LÆS ARTIKEL: "Greenpeace dømt for terror"
Under aktionen, der fandt sted i 2003, kravlede nogle Greenpeace-aktivister op på taget af landbrugets hovedkvarter Axelborg i København og hængte et banner op mod gensplejsede afgrøder med teksten »NEJ TIL GMO-SVIN«.
Greenpeace blev dømt efter straffelovens paragraf 306, som Folketinget har ændret med terrorpakken. Før ændringen kunne organisationer kun tiltales, hvis de havde foretaget ulovlige handlinger med økonomisk vinding for øje. Nu rammer loven langt bredere, og Greenpeace bliver som den første organisation straffet for at stå bag en aktion, som dens aktivister har udført.
24. februar 2006: Censur mod Arbejderen
Politiet censurerer en appel om støtte til befrielsesbevægelser, der er blevet sat på EU’s terrorliste, fra Arbejderens hjemmeside.
LÆS ARTIKEL: "Politiet har idag censureret Arbejderens hjemmeside"
Appellen er skrevet af Foreningen Oprør, men selvom foreningen først bliver anklaget for støtte til terror i oktober 2006, tvinger politiet allerede i februar udbyderen af Arbejderens hjemmeside til at fjerne appellen.
Arbejderen protesterer mod censuren og får opbakning af en række førende jurister, men i juni melder statsminister Anders Fogh Rasmussen at terrorlovgivningen står over medieansvarsloven og at censuren derfor er lovlig.
Arbejderen lægger senere Oprørs appel op på sin hjemmeside igen, hvor den kan læses i dag.
LÆS OPRØRS APPEL: "Krigen mod terror truer os alle"
25. marts 2009: Fighters+Lovers
Seks aktivister fra tøjfirmaet Fighters+Lovers bliver idømt fængselsstraffe på mellem 60 dage og seks måneder for at sælge t-shirts til støtte for befrielsesbevægelserne PFLP og FARC.
Figthers+Lovers bliver startet i 2006 med det formål at udfordre terrorlovene ved at sælge modetøj og -accessories til fordel for PFLP og FARC, som står på EU’s og USA’s terrorlister.
LÆS ARTIKEL: "Figthers+Lovers dømt for solidaritet"
Aktivisterne bliver dømt efter terrorlovens paragraf 114b, som kan give op til ti års fængsel. Deres forbrydelse er at have samlet omkring 25.000 kroner ind ved salg af t-shirts til støtte for en radiostation, som drives af FARC i Colombia og et grafisk værksted som drives af PFLP i Palæstina. De to organisationer står De i alt syv tiltalte fra gruppen er først blevet frifundet i byretten, men bliver i 2008 dømt ved landsretten. Det bliver året efter stadfæstet ved højesteret. Samtlige domme bliver i højesteretten gjort betingede, så de dømte skal ikke i fængsel.
Retten konfiskerer de penge, Figthers+Lovers har indsamlet. De dømte aktivister skal selv betale sagsomkostningerne på 980.000 kroner.
De dømte er blandt andre direktøren i firmaet, en studerende, der har pakket kasserne med t-shirts og en webmaster, der hostede firmaets hjemmeside. En pølsemand, der har reklameret for salget af t-shirts, bliver frifundet.
15. marts 2010: Oprør
Københavns Byret dømmer talsperson for Foreningen Oprør, Patrick Mac Manus, seks måneders betinget fængsel fordi han været med til at samle 100.000 kroner ind til befrielsesbevægelserne PFLP i Palæstina og FARC i Colombia.
Foreningen Oprør blev stiftet i 2004 med det formål at udfordre terrorlovenes kriminalisering af solidaritetsarbejde for befrielsesbevægelser for at forsvare demokratiet og ytringsfriheden.
SE LINKSAMLING: "Foreningen Oprør"
Patrick Mac Manus bliver dømt efter terrorlovens paragraf 114 og skal samtidig betale sagens omkostninger på 68.750 kroner.
Han bliver også dømt for at have udsendt en appel om at indsamle penge til bevægelser på EU`s terrorliste, der kæmper for ikke-religiøse, demokratiske og humanistiske mål.
16. juni 2011: Horserød-Stutthof Foreningen og Den Faglige Klub
Horserød-Stutthof Foreningen, der organiserer tidligere modstandsfolk og kz-fanger, bliver sammen med foreningens formand, Anton Nielsen, dømt for at have samlet penge ind til henholdsvis PFLP’s humanitære arbejde i Gaza og til et bibliotek drevet af FARC i Colombia. Begge organisationer står på EU’s og USA’s terrorlister.
LÆS ARTIKEL: "72-årig kz-talsmand fængsles for terrorstøtte"
Den 72-årige Anton Nielsen bliver dømt til to måneders ubetinget fængsel og fire måneders betinget. Horserød-Stutthof Foreningen bliver idømt en bøde på 10.000 kroner.
Viggo Toften-Jørgensen, formand for Den Faglige Klub, en sammenslutning af venstreorienterede tømrere, snedkere og andre fra den nu forhenværende fagforening, Træ-Industri-Byg (TIB) i København, bliver samtidig idømt seks måneders betinget fængsel for at have samlet penge ind til FARC’s bibliotek.
Anton Nielsen begynder afsoningen af sine to måneders fængsel i dag. Det sker i Horserød Statsfængsel, det samme fængsel som Anton Nielsens far, sammen med andre modstandsfolk og kommunister, sad interneret under den tyske besættelse.
22. august 2011: Galla-aktionen
11 Greenpeace-aktivister bliver idømt 14 dages betinget fængsel for en aktion under FN’s klimatopmøde i København i 2009.
LÆS ARTIKEL: "14 dage for galla-aktion"
Aktionen fandt sted den 17. december, hvor dronningen holdt gallamiddag for over 100 af verdens ledere. Her lykkedes det tre aktivister forklædt som gæster at nå ind i den såkaldte Drabantsal, hvor de hev gule bannere med påskriften "Politikere taler - ledere handler" frem. De blev efterfølgende anholdt og sad varetægtsfængslet i 20 dage.
De dømte i sagen er de tre aktivister, deres fem chauffører og tre ansatte hos Greenpeace. De bliver dømt for ulovlig indtrængen og dokumentfalsk, men til gengæld frifundet for majestætsfornærmelse.
Greenpeace skal samtidig betale en bøde på 75.000 kroner. Som ved Greenpeace sidste terror-dom er det straffelovens paragraf 306, der brugt til at straffe organisationen bag en aktion, som dens aktivister har udført.
Roj TV
Netop nu kører også sagen mod den kurdiske tv-station Roj TV, som der endnu ikke er faldet dom i. Tv-stationen, der sender fra København, er anklaget for terror fordi den har bragt interviews og reportager med den kurdiske oprørsbevægelse PKK.
LÆS ARTIKEL: "TV-station sigtet for terror"
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
