Mælkepulver er en millionforretning for Arla – mens lokale mælkebønder i de fattige lande bliver fastholdt i fattigdom.
Det er en millionforretning for den danske mejerigigant, Arla, at sælge mælkepulver i verdens fattige lande. Til gengæld bliver de lokale bønder fastholdt i fattigdom i de ulande, hvor Arla’s mælkepulver »Dano« står på hylderne.
Det afslører rapporten, »Milking the Poor«, som Mellemfolkeligt Samvirke (MS) offentliggjorde i går.
I2010 tjente Arla 831 millioner kroner på at sælge mælkepulver til især verdens fattige lande.
MS giver EU’s massive landbrugsstøtte til de danske landmænd skylden for, at Arla er med til at udkonkurrere de lokale bønder i fattige lande som eksempelvis Bangladesh:
– Bag Arlas glade eksporteventyr er en anden virkelighed. EU’s landbrugsstøtte til de danske landmænd giver Arla mulighed for at producere sit mælkepulver i Danmark til kunstigt lave priser. Det skaber unfair konkurrence for de lokale bønder, som tvinges til at sænke deres priser og fastholdes i fattigdom, siger Trine PertouMach, forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke.
Hun mener, at der kunne skabes tusindvis af nye job i Bangladesh’ landbrugs- og mejerisektor, hvis landet fik lov til at få en lokal produktion i gang.
– Istedet for at underminere landet burdeEU være med til at sikre udvikling, beskæftigelse og bekæmpe fattigdom, påpeger Trine PertouMach.
Kritikken preller af på Arla:
– Vi sælger mælkepulver i Bangladesh af samme grund, som vi sælger letmælk i Netto og ost i USA: Fordi der er en efterspørgsel i landet. Det er en forretning. Vi er sat i verden for at forædle danske landbrugsprodukter, og tjene så godt vi kan på det, siger salgsdirektør Frede Juulsen, der er ansvarlig for Arlas salg af mælkepulver.
Han uddyber:
– Vi udkonkurrerer ikke de lokale mælkebønder. Vores produkt koster 30 procent mere end deres. Arla bidrager tværtimod til Bangladesh, fordi vi betaler told til landet, og så har Arla cirka 60 arbejdere ansat på et lokalt pakkeri. Bangladesh har ikke bønder nok til at producere al deres mælk selv. Så vi bidrager altså til landets fødevaresikkerhed.
Salgsdirektøren afviser, at EU-støtten betyder, at Arla kan dumpe prisen i de fattige lande:
– Den støtte, EU giver til dansk landbrug, har ingen indflydelse på vores priser – hverken i Bangladesh eller på alle øvrige markeder. Arla modtager ingen EU-støtte, og hvad landmænd i Danmark måtte få eller ikke få i støtte, er en sag mellem landmænd og politikere.
Men den holder ikke, mener Mellemfolkeligt Samvirke:
– Selvfølgelig har EU-støtten en indflydelse.Når EUstøtter de danske mælkebønder, bliver prisen holdt nede, og så kan Arla opkøbe mælk billigere, end den i virkeligheden koster at producere. Istedet for at opkøbe billig mælk kunne Arla vælge at købe lokal mælk i Bangladesh og producere lokalt, siger Trine Pertou Mach.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278