23 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

SF: EU-støtte skal på skrump

SF: EU-støtte skal på skrump

Onsdag, 28. september, 2011, 11:18:48

SF mener, at det danske EU-formandskab må gå i front og forsøge at få afskaffet de skadelige virkninger af EU’s landbrugsstøtte.

Denne malkebonde fra Bangladesh er blandt de fattige, der ifølge Mellemfolkeligt Samvirke bliver ramt af EU-støtten til de danske landmænd og Arlas salg af mælkepulver.
ActionAid

Danmark skal sætte EU’s landbrugsstøtte på skrump og sikre, at den ikke skader verdens fattige.

Det erklærer SF efter, at Mellemfolkeligt Samvirke i går afslørede, at EU’s landbrugsstøtte betyder, at mælkegiganten Arla kan sælge sit mælkepulver til kunstigt lave priser i fattige lande som Bangladesh.

EU’s støtte til blandt andet danske landmænd betyder, at de kan udkonkurrere de lokale mælkebønder i de fattige lande.

– Når Danmark den 1. januar næste år overtager formandskabet i EU, har vi en historisk mulighed for at gå i front og kæmpe ulandenes sag. Vi skal sikre en landbrugsstøtte, der ikke skader ulandene, siger SF’s medlem af EU-parlamentet, Margrete Auken, til Arbejderen.

– Rapporten fra Mellemfolkeligt Samvirke udstiller problemet med EU’s landbrugspolitik.Produktionen skævvrides når EUstøtter sine egne bønder, som – i samarbejde med de store mejerier – kan dumpe kød og mælk i de fattige ulande, mener Margrete Auken.

Derfor vil SF have afskaffet store dele af den direkte produktionsstøtte, som EUgiver til landmændene. Partiet vil også have afskaffet EU-eksportstøtten til virksomheder, der eksporterer eksempelvis frosne kyllinger og mælkepulver i de fattige lande.

Cirka 40 procent af EU’s samlede budget går til landbrugsstøtten.

– Det er alt for meget. EUskal stadig kunne støtte eksempelvis naturbevarelse i landbruget. Men EU’s direkte støtte til landbrugene er giftig. Vi skal ikke støtte, at de rige lande dumper deres overskuds-produktion i de fattige lande, siger Margrethe Auken.

Men det bliver svært at samle flertal for en ny og mere retfærdig landbrugspolitik. Især de store EU-lande Frankrig og Tyskland har store interesser i at bevare støtten til deres landmænd.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. sep. 2011 - 11:18   03. sep. 2012 - 12:37

Indland