Mindre CO2 udslip og GMO-fri zone i Danmark er miljøorganisationernes krav til en ny regering.
Miljøorganisationerne NOAH og Greenpeace kræver konkret handling fra en ny regering for at få det danske CO2-udslip ned.
– Den danske el- og varmeproduktion skal baseres på 100 procent vedvarende energi i år 2035. Og så skal politikerne vedtage en forpligtende klimakøreplan, der sikrer, at vi når målet om 40 procent mindre CO2 i 2020. Det skal især ske ved udbygning af hav- og landvindmøller, siger klima- og energiekspert i Greenpeace, Tarjei Haaland til Arbejderen.
NOAH kræver, at en ny regering vedtager en klimalov for Danmark, der forpligter politikerne til hvert år at skære i CO2-udslippet.
Et andet krav, som står højt på miljøorganisationernes ønskeliste, er et GMO-frit Danmark.
NOAH og Greenpeace vil have al produktion og forsøg med GMO-afgrøder på dansk jord stoppet. Et stop skal ledsages af et importforbud mod de tusindvis af tons GMO-soja, som danske grise og køer i dag bliver fodret med.
– Danmark er et lille land med et lille landbrugsareal. Hvis ikke vi stopper de gensplejsede afgrøder, risikerer vi, at de forurener vores jord og andre afgrøder for altid. Og så bliver det umuligt at drive økologisk landbrug fremover, advarer Sesilje Bondo Petersen fra NOAH.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278