Formanden for Horserød-Stutthof Foreningen bliver klappet i fængsel, når han den 4. oktober tager til Horserød for at afsone sin terror-dom.
Ti år efter 11. september har de danske terrorlove trukket en række organisationer i retten for støtte til befrielsesbevægelser som PFLP og FARC.
Det har ført til terrordomme mod Foreningen Oprør, Fighters+Lovers og senest Horserød-Stutthoff Foreningen, hvis medlemmer er tidligere modstandsfolk og kz-fanger.
LÆS ARTIKEL: "Kz-talsmand fængsles i Horserød"
Men når den 72-årige formand for foreningen, Anton Nielsen, den 4. oktober skal to måneder i fængsel for sin støtte til PFLP, kommer det ikke til at gå stille for sig.
En gruppe af hans støtter vil klappe ham ind.
»Vi håber, at så mange som kan, møder op foran mindesmærket ved Horserød statsfængsel kl. 10.00. og er med til at aflevere og følge Anton Nielsen godt på vej«, skriver støtterne bag Facebook-siden »Anton Nielsens gabestok«.
Anton Nielsens terrorvirksomhed består i, at han er formand for Horserød-Stutthoff foreningen, der har samlet penge ind til humanitær hjælp til Gaza.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278