Den folkelige modstand kan sprænge euroen, vurderer den tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer. Både tysk og fransk økonomi er nu truet af euro-krisen.
Den skærpede krise truer med at trække hele eurozonen ned og fører nu også til en skærpet politisk krise i eurozonens største økonomier.
Frankrigs præsident Sarkozy har kaldt sine økonomi- og budgetministre hjem fra ferie for at lynudskrive en krisepakke for at redde flere store banker fra at blive nedgraderet.
I Tyskland møder forbundskansler Angela Merkel stigende oprør og krav om ekstraordinær partikonference i sit parti, CDU.
Presset er affødt af stigende modvilje i befolkningen mod at betale regningen for eurozonens gældskrise. De tyske skatteydere frygter, at de kommer til at betale størstedelen af prisen for EU’s centralbanks enorme opkøb af gældsramte eurolandes statsobligationer for at forhindre landene i at gå bankerot.
Det er et spørgsmål om tid, før enten EU’s centralbank eller den tyske regering siger stop, og nægter at stille med yderligere penge til de gældsramte lande og deres banker, skriver den danske økonomiprofessor Jesper Jespersen i tidsskriftet Ræson.
Økonomiprofessor og tidligere nationalbankdirektør, Erik Hoffmeyer, mener dog, at euroens sammenbrud kan komme et helt andet sted fra – fra neden.
– Det centrale er, om befolkningerne vil acceptere, at de skal betale for gældskrisen med forringet levestandard, siger Erik Hoffmeyer til Arbejderen.
– Vi havde selv et eksempel med en stor statsgæld herhjemme, som førte til nedskæringer i 80’erne. Her var der stor folkelig modstand, selv om befolkningen var forberedt på og klar over situationen. Men i de sydeuropæiske lande er gældskrisen kommet som et pludseligt chok, og vækker så meget større folkelig modstand, siger Erik Hoffmeyer.
– Regeringerne skal såmænd nok redde bankerne ud af en ny bankkrise. Jeg tror ikke på et sammenbrud på dén måde. Men det er noget helt andet med den folkelige modstand, understreger Hoffmeyer.
Gældskrisen i de sydlige eurolande presser nu også de tyske og franske banker.
Den tyske bankgigant Commerzbank har netop offentliggjort et regnskab, hvor banken har måttet afskrive 760 millioner euro i tab på græske statsobligationer. Det har ført til et styrtdyk i profitterne fra 243 millioner euro i årets første kvartal til kun 55 millioner euro i andet kvartal.
Kreditvurderingsbureauet Moody’s har nu meddelt, at man overvejer at nedgradere tre franske storbanker på grund af deres store beholdninger af græske, italienske og spanske statsobligationer.
Rygter om, at også den franske stat bliver nedgraderet af de internationale kreditvurderingsbureauer, har også medvirket til de seneste fald i aktiekurserne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
