29 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fortsat bomber mod Libyen

Fortsat bomber mod Libyen

Fredag, 12. august, 2011, 11:15:47

 

Frem til 1. oktober, hvor NATO’s mandat for krigen udløber, vil danske kampfly fortsætte med at smide bomber over Libyen. Det blev resultatet af et møde i forligskredsen torsdag.

– Vi mener, at vi er på rette spor. Presset på Gaddafi skal opretholdes, og derfor holder vi fast i den strategi, vi har lagt, sagde udenrigsminister Lene Espersen ifølge Ritzau.

Partierne har også givet deres ja til, at NATO’s allierede i det libyske overgangsråd kan få en repræsentant i Danmark, efter at Danmark tidligere på ugen smed Gaddafis diplomater ud af landet.

Regningen for hele operationen løber nu op i 250 millioner kroner. DF kræver, at pengene findes på en ekstraordinær bevilling til forsvaret, men det er der ikke enighed om.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. aug. 2011 - 11:15   03. sep. 2012 - 12:37

Indland