24 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Direktører bag højrenetværk

Direktører bag højrenetværk

Torsdag, 11. august, 2011, 11:39:17

Et hemmeligt netværk bestående af blandt andet direktører står bag oprettelsen af flere af de højreekstreme netværk, der findes i Danmark.

De højreekstreme er ikke meget for at stå frem og stå ved deres holdninger… Her fra en demonstration i Aarhus den 18. februar 2006, hvor blandt andet Dansk Front deltog. Ifølge Redox stod medlemmer af det hemmelige netværk ORG bag dannelsen af (det nu lukkede)Dansk Front.
Ras

Imorgen offentliggør researchgruppen Redox en 120 sider lang afsløring af det tophemmelige højreekstreme netværk ORG.

Netværket, som blev omtalt i Politiken i går, har cirka 100 medlemmer. Målet er at »rense« Danmark for indvandrere og gennemføre et opgør med »landsforræddere«, der har gjort indvandringen mulig eller støttet den offentligt.

– Vores afdækning af det hemmelige netværk punkterer myten, om at det er arbejderklassen og tilfældige fodboldhooligans, der står bag de højreekstreme grupper i Danmark. Det er især overklassen, der trækker i trådene, fortæller Jonas Jensen, talsmand for Redox, til Arbejderen.

Ifølge ORG’s seneste organisationsdiagram, består ORG’s bestyrelse af Jesper Nielsen (formand), Thomas Bak, Christian Rønn Østeraas og Niels Tang Sørensen. Tre ud af de fire er selvstændige direktører med eget firma:Jesper Nielsen og Thomas Bak ejer sammen it–firmaet InnoVision Group. Og Niels Tang ejer it–firmaet Easy–Net.

Arbejderen forsøgte i går forgæves at få en kommentar fra de tre direktører.

ORG blev startet af en lille gruppe mænd – hvoraf flere har været med i ledelsen af Dansk Folkeparti eller været kandidater for partiet.

– Det er et lille netværk, der står bag en stor del af den ekstreme højrefløjs aktiviteter i Danmark. Det lille ORG-netværk trækker mere eller mindre i trådene i de 15–20 højreekstreme organisationer, vi har ser herhjemme de seneste år. Og det er interessant, at også Dansk Folkeparti har haft folk i ORG-netværket. Det viser, at der er en sammenhæng mellem den »pæne« højrefløj og det ekstreme højre, uddyber Jonas Jensen.

Blandt de ekstreme grupper, som medlemmer af ORGhar stået bag erDansk Front, Vederfølner (med forbindelser til fodboldhooligangruppen White Pride) og Århus mod Moskeen. Og medlemmer af ORGsidder på flertallet i Den Danske Forenings bestyrelse.

I2009 blev en af ORG’s ledere fyret som politimand og idømt en fængselsstraf, efter at han blev afsløret i at misbruge sin stilling til at slå op i kriminalregistret 8000 gange. Politimanden tjekkede også CPR-registret.Alt sammen for at indsamle personlige data om personer på venstrefløjen.

Enhedslisten kræver nu, at justitsministeren inddrager netværket i den redegørelse om omfanget af den voldelige, ekstreme højrefløj, som allerede er i gang med at blive udarbejdet op til et samråd i Retsudvalget på torsdag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. aug. 2011 - 11:39   03. sep. 2012 - 12:37

Indland