Institut for Menneskerettigheder opfordrer PET og politiet til at tage den racistiske vold alvorligt og sikre at den bliver registreret.

Justitsministeriet vurderer, at der hvert år finder op mod 16.000 hadforbrydelser sted. Men kun en meget lille del af had–forbrydelserne bliver registreret hos Politiets Efterretningstjeneste, der skal overvåge især højreekstremismen i Danmark. Her fra en demonstration i januar i år efter et overfald i Aarhus fra højreekstremister.

PN

På torsdag den 18. august skal justitsminister Lars Barfoed svare på Retsudvalgets spørgsmål om omfanget af den højreekstreme vold i Danmark.

Enhedslistens retsordfører, Line Barfod, er blandt initiativtagerne til samrådet.

– Efter Breiviks terror i Norge er det vigtigt, at vi får et reelt overblik over, hvor omfattende problemet er herhjemme. Det er jo afgørende nødvendigt for, at vi kan tage stilling til, hvordan vi kan afsætte flere ressourcer af til forebyggelse og sikre en bedre overvågning af de højreekstreme, siger hun til Arbejderen.

Justitsministeriet vurderer, at der hvert år finder op mod 16.000 hadforbrydelser sted.

Men kun en meget lille del af had–forbrydelserne bliver registreret hos Politiets Efterretningstjeneste (PET), der skal overvåge især højreekstremismen i Danmark.

Ifølge PET’s seneste opgørelse over forbrydelser begået med »mulig ekstremistisk baggrund«, registrerede PET blot 73 racistisk motiverede overfald og andre forbrydelser.

– Det er et problem, at der ikke sker en systematisk indsamling af data hadforbrydelser, herunder racistisk motiverede forbrydelser, siger Mandana Zarrehparvar, seniorforsker i diskrimination Institut for Menneskerettigheder (IMR).

– Problemet starter helt ude på landets politistationer, der ikke altid tager hadforbrydelserne alvorligt. Derfor bliver eksempelvis racistisk vold og diskrimination ofte ikke registreret som hadforbrydelser.

Hun uddyber:

– Politiet opfatter og registrerer ofte racistisk vold som almindelig vold. Men vold begrundet i en persons etniske, seksuelle eller politiske tilhørsforhold er noget meget alvorligt. Der er et stort »mørkt« tal bag det officielle tal. Det er ikke synligt, hvor mange der reelt udsættes for hadforbrydelser.

Hele grupper rammes

Institut for Menneskerettigheder opfordrer PETog politiet til at tage borgernes anmeldelser om hadforbrydelser meget alvorligt:

– Politiet må forstå, at det har alvorlige konsekvenser for både den enkelte og for hele den gruppe, offeret tilhører. Den her type forbrydelser er ikke bare rettet mod den enkelte, men mod hele grupper. En racist øver vold på grund af en anden hudfarve, og det får andre med samme hudfarve til at frygte for også at blive overfaldet, advarer Mandana Zarrehparvar.

Istarten af året udgav Institut for Menneskerettigheder en omfattende rapport »Hadforbrydelser i Danmark – vejen til en effektiv beskyttelse«.

Rapporten bygger på interviews og materiale fra en række etniske organisationer og Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination. Rapporten opfordrer PETog politiet til at uddanne sig bedre og være mere opmærksom på, hvad en hadforbrydelse er, og hvornår en hadforbrydelse skal registreres.

– Netop nu uddanner PET, i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder, politifolk i samtlige landets politikredse i at blive bedre til at registrere hadforbrydelser. Vi må håbe, at det vil føre til en bedre registrering, siger Mandana Zarrehparvar.

Demokratisk problem

Folketinget har besluttet, at hadforbrydelser skal tages alvorligt, og domstolene skal dømme vold begået med racistisk afsæt hårdere end almindelig vold.

– Vi har politisk bestemt, at hadforbrydelser skal prioriteres højt. Desværre viser tallene, at PET og politiet ikke tager problemet alvorligt nok i hverdagen, mener Line Barfod.

Kun ti gange i løbet af de seneste tre år er straffelovens skærpende muligheder for at dømme ekstra hårdt mod hadforbrydelser blevet taget i brug.

– Det er et stort demokratisk problem. Hvis en borger bliver overfaldet eller diskrimineret og melder sagen til politiet, som ikke gør noget ved det, så er det svært at tro på, at du lever i en retsstat. Det er ikke kun registreringen, der går galt. Det handler også om, at politi og anklagemyndighed efterforsker de her sager og rejser dem ved domstolene, uddyber Line Barfod.

PET: usikre tal

Politiets Efterretningstjeneste ønskede ikke i går at stille op til et interview. Istedet sendte PETen udtalelse fra tjenestens chef:

– Da det er første gang, der foretages en samlet opgørelse over kriminelle forhold med mulig ekstremistisk baggrund, er det på nuværende tidspunkt vanskeligt at udtale sig sikkert om udvikling og tendenser på området, siger chefen for PET, Jakob Scharf.

Seneste eksempel på at politiet ikke tager højreekstrem vold alvorligt kom forrige weekend. Her blev en indisk udseende mand og hans familie jaget på flugt fra en strand af en gruppe heilende og stenkastende højreekstreme. Som omtalt i Arbejderen i går anså Midt– og Vestjyllands Politi blot sagen som et brud på ordensbekendtgørelsen og afviste i første omgang at efterforske den.