24 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Arbejderbevægelsen var målet

Arbejderbevægelsen var målet

Fredag, 05. august, 2011, 10:51:47

Breivik ville afskrække kommende aktive og nye ledere fra at have noget at gøre med arbejderbevægelsen og de røde partier.

Det norske socialdemokrati Arbeiderpartiet og dets ungdomsforbund AUF, mindes ofrene for Breiviks terrorangreb.
Arbeiterpartiet

Det var ikke tilfældigt at terrorangrebet i juli ramte det norske socialdemokrati, Arbeiderpartiet, konstaterer Kommunistisk Partis formand Jørgen Petersen.

– Norge er det eneste nordiske land, hvor der ikke er en borgerlig regering. Og det norske socialdemokrati har på forskellig måde markeret sig fornuftigt politisk. Partiet kom til magten efter et tæt samarbejde med den norske fagbevægelse, siger Jørgen Petersen.

Som eksempel nævner han, at partiet har et progressivt syn på konflikten mellem Israel og Palæstina. For eksempel har Norge anerkendt den palæstinensiske stat.

Dermed står Arbeiterpartiet for en politik, som er en torn i øjet på den højreekstremistiske Breivik.

– Anders Breiviks bombeangreb og terroristiske nedskydning af uskyldige, politisk aktive unge socialdemokrater på øen Utøya var ment som et anslag imod hele den norske arbejderbevægelse, siger Jørgen Petersen og uddyber:

– Breivik ville ramme magtens centrum, og de politikere, der – efter hans mening – har åbnet dørene for muslimerne. Under afhøringen har Breivik forklaret, at han også havde som mål at bombe Arbeiderpartiets partikontor.

INorge er der tradition for, at den kommende generation af ledere i Arbeiderpartiet, samles på øen Utøya, som er ejet af den norske fagbevægelse.

– Breivik gik bevidst efter, at likvidere så mange som muligt af Arbeiderpartiets kommende ledere, og skræmme almindelige mennesker fra at blive aktive i arbejderbevægelsen og i socialistiske og kommunistiske partier, konstaterer Jørgen Petersen.

Iikke mindre end ni år skrev Breivik på sit politiske, antimarxistiske manifest, som han offentliggjorde kort inden terroraktionerne den 22. juli.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. aug. 2011 - 10:51   03. sep. 2012 - 12:37

Indland