Et skridt i den rigtige retning vil være at begrænse de frie kapitalkræfters råderum, hvilket vil ske, hvis en ny regering vil genopbygge en statslig bank i stil med den tidligere Girobank.

Mange taler om, at det er uansvarlige bankledelser, der har ansvaret for situationen, men de glemmer, at Fogh-regeringen faktisk understøttede udlånsvæksten. Carl-Aage Jensen

^Økonomikommentar _{af Carl-Aage Jensen}

I den forgangne weekend blev der igen sat fokus på den danske finanssektor og de store problemer, sektoren stadig har, her tre år efter, at den finansielle krise brød ud i lys lue.

Sent fredag meddelte Fjordbank Mors, at den gik konkurs, og banken søgte om at blive afviklet under Bankpakke 3.

Det faktum, at indskud og lån til banken udover 750.000 kroner går tabt sammen med aktiekapitalen, gør det sværere for andre små banker at låne penge, og det frygtes derfor, at Fjordbank Mors’ konkurs kan starte en bølge af konkurser blandt en række mindre danske banker.

Aktionærerne havde da også travlt med at sælge ud af bankaktier mandag med store kursfald til følge.

Til historien hører, at flere store danske banker tidligere på foråret fik nedjusteret deres kreditværdighed af vurderingsbureauet Moody. Det skete blandt andet som følge af Amagerbankens konkurs, og de nye regler under Bankpakke 3, der netop betyder, at indskud over 750.000 går tabt ved konkurs.

Fogh har også ansvar

Årsagen til, at flere af de små banker er kommet i denne situation, er, at de under den økonomiske ekspansion frem mod 2008 lånte flere penge ud til projekter, end deres kunder havde sat ind i bankerne.

De har derfor opbygget et stort indlånsunderskud, som de i en periode har dækket på det finansielle marked, mens renten var lav og det var nemt at låne. Det er det ikke mere.

Fjordbank Mors har blandt andet lånt ud til landbruget, hvor de har haft sikkerhed i bygninger og jord, som imidlertid er faldet i værdi, så der ikke er meget sikkerhed tilbage til gengæld for at refinansiere udlånene.

Mange taler i dag om, at det er uansvarlige bankledelser, der har ansvaret for situationen, men de glemmer, at Fogh-regeringen faktisk understøttede udlånsvæksten gennem nationalbankens udlånspolitik for at stimulere økonomien til øget forbrug. 

Når statsminister Lars Løkke således begrunder nedskæringerne i blandt andet efterlønnen med, at man ikke kan låne sig til velfærd, så mangler han samtidig at afskrive sig den fejlslagne økonomiske politik, som han og Fogh førte.

Kritik af bankpakke

På grund af de små bankers situation har de øget kritikken af Bankpakke 3, der også kræver, at bankerne i løbet af de næste to år selv skal finansiere den kernekapital, som der kræves af banken, for, at den har lov til at drive bankvirksomhed.

Siden finanskrisens udbrud har staten hidtil stillet kernekapital til rådighed for de banker, der har haft brug for det, samtidig med at staten har dækket alle indskud ved konkurs. Udsigten til, at lånekapitalen går tabt i tilfælde af konkurs, gør, at specielt de små banker nu har meget svært ved at skaffe den nødvendige kapital på det finansielle marked.

Nogle af de store banker, der har deres på det tørre, taler imod at ændre på Bankpakke 3, fordi de forventer, at de sammen med staten skal betale regningen for en bedre dækning ved konkurs.

Det er dog ikke kun de små banker, der har problemer. Danske Bank har tabt store dele af egenkapitalen og har haft brug for at skaffe yderligere kapital, men blandt andet på grund af dens størrelse har den stadig mulighed for at tiltrække kapital på vilkår, som de nuværende ejere kan acceptere.

Staten burde eje

Markedet forventer nemlig, at den danske stat ikke kan tillade, at Danske Bank går konkurs. Banken er simpelthen for stor og konsekvenserne af en eventuel konkurs er for omfattende og uoverskuelige for det danske samfund.

Hvad, der tjener det danske samfund, er mærkværdigvis slet ikke en del af debatten om den aktuelle krise i finanssektoren. Heller ikke fra regeringens side.

Det forudsættes som noget naturligt, at en privat finansiel sektor er det optimale, selv om store dele af den har hårdt brug for statens støtte, og hele finanskrisen i høj grad sætter spørgsmålstegn ved det fornuftige i, at en så vigtig del af et lands infrastruktur er overladt til det private initiativ og de frie markedskræfter.

Alene den vurdering, at staten ikke kan tillade Danske Bank at gå konkurs på grund af de samfundsmæssige konsekvenser, taler for, at netop de store banker burde være under statsligt ejerskab og dermed det offentliges kontrol.

Det er der imidlertid ikke politisk opbakning til, heller ikke selv om vi får en ny regering efter næste valg. Et skridt i den rigtige retning vil være at begrænse de frie kapitalkræfters råderum, hvilket vil ske, hvis en kommende regering vil genopbygge en statslig bank i stil med den tidligere Girobank.

Carl-Aage Jensen er marxist og civiløkonom. Læs hans økonomiske kommentar i Arbejderen den sidste onsdag i hver måned.