For to år siden forpligtede Europarådets medlemslande sig til at lave et tjek af sine terrorlove. Siden er intet sket. Nu minder 36 ngo’er om landenes løfter.

De danske terrorlove bliver blandt andet brugt til at retsforfølge den kurdiske tv-station Roj TV. Nu kræver 36 ngo’er, at Europarådets medlemslande lever op til deres egne løfter og undersøger terrorlovenes konsekvenser for ytringsfrihed og indsamling af informationer.

Mette Kramer Kristensen

Europarådet må sikre, at medlemslandene lever op til deres egne løfter og evaluerer terrorlovenes konsekvenser.

Sådan lyder kravet fra 36 ngo’er, der dagligt beskæftiger sig med menneskerettigheder eller organiserer medier og journalister over hele Europa.

For to år siden – den 29. maj 2009 – vedtog Europarådet på et ministerrådsmøde i Island, at medlemslandenes terrorlove skulle tjekkes for potentielle negative konsekvenser for ytringsfrihed og retten til fri adgang til at søge informationer.

Men siden da har det været svært at få øje på konkret handling i medlemslandene.

»Vi er alvorligt bekymrede over medlemslandenes mangel på handling, der skal opfylde løftet om et gennemsyn af anti-terrorlovene«, skriver ngo’erne i et brev til Europarådets generalsekretær, Thorbjørn Jagland.

– Landene kom med et vidunderligt løfte for to år siden. Siden hen er intet sket. Desværre er der langt fra løfte til handling i mange europæiske regeringer. Det er vigtigt, at vi holder politikerne fast på, at vi vil se resultater, siger britiske Helen Darbishire til Arbejderen. Hun er  talsperson for Access Info Europe (et europæisk netværk af eksperter i adgang til information) til Arbejderen.

– Rådet må i det mindste have at vide, om terrorlovene har negative konsekvenser for borgernes og pressens ytringsfrihed og adgang til information, mener hun.

Netværket er især bekymret over, at mange lande har vedtaget hemmelige retssager og vedtaget at gemme mails og telefonopkald i månedsvis. Det risikerer at ramme journalisters adgang til vigtige oplysninger i straffesager og mulige kilder, som vil være anonyme.

Derfor har Access Info Europe netop bedt alle europæiske regeringer oplyse hvilken type data, der gemmes, hvor længe de gemmes, og hvordan de bliver brugt.

Også Center for Lov og Demokrati, der har samarbejdet med FN’s særlige udsending for menneskerettigheder og for OSCE, har skrevet under på brevet:

– Alt for mange stater i Europa har indført anti-terrorlove, som presser fundamentale demokratiske rettigheder, inklusive retten til frit at ytre sig og indsamle information, siger centrets direktør, canadiske Toby Mendel, til Arbejderen.

Også en enkelt dansker bakker op:

– Europarådet har taget en vigtig beslutning, som ikke må gå i glemmebogen. Ipolitikernes daglige praktiske og juridiske arbejde er det vigtigt, at pressefriheden og de demokratiske rettigheder ikke bliver glemt, understreger Preben Sørensen til Arbejderen. Han er formand for den europæiske alliance af lyttere og seere.

Sidste år beklagede Europarådets egen komité for medier og kommunikation, at medlemslandene kun havde gjort »lidt« eller »slet intet« for at leve op til deres egne løfter.