31 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Bud på en aktiv fredsbevægelse

Bud på en aktiv fredsbevægelse

Fredag, 27. maj, 2011, 10:44:29

Unge fredsaktivister giver deres bud på, hvordan vi kan få en stærk fredsbevægelse i Danmark.

Imorgen mødes Nej Til Krig for sammen at få ideer til, hvordan fredsbevægelsen kan blive mere slagkraftig.
Mette Kramer Kristensen

Hvordan kommer vi udover en situation, hvor en fredsdemonstration i København kun samler en lille gruppe mennesker? Hvordan får vi opbygget en stærk fredsbevægelse i Danmark?

Det spørgsmål er til debat, når Nej tilKrig i morgen inviterer til konference på Nørrebro i København.

Det handler først og fremmest om, at kunne give folk et alternativ til krig. Sådan lyder buddet fra 23-årige Jonathan Simmel, der er en af oplægsholderne på konferencen.

– Mange mennesker spørger sig selv:Hvad er alternativet? De kan ikke se lyser for enden af tunnelen. Hvis ikke vi har et klart alternativ til krig, bliver det svært at opbygge en fredsbevægelse – så vinder den »aktivistiske udenrigspolitik« og dens politikere »der gør noget«, advarer Jonathan Simmel, der for alvor blev aktiv fredsaktivist i forbindelse med Libyen-krigen.

Han uddyber:

– Der er masser af kloge fredsforskere rundt om i verden, der leverer alternativer. Men vi skal have formidlet deres budskaber.

Men fredsbevægelsen må også kigge indad, mener en anden af oplægsholderne.

– Der er behov for samling. Vi må finde sammen om de ting, vi er enige om, i stedet for at pege fingre ad hinanden. Selvom Enhedslisten var med til at starte krigen i Libyen, så går de i dag ind for et bombestop. Det er dét, vi skal tage udgangspunkt i. Kun ved at stå sammen, kan vi få en slagkraftig, bred og mere aktiv fredsbevægelse – og så kan vi nemmere nå ud til almindelige mennesker, siger 23-årige Benjamin Egerod, medlem af Kommunistisk Parti og aktiv i initiativet Stop Krigen mod Libyen.

Du kan også deltage i debatten:Fredskonferencen løber af stablen i morgen den 28. maj klokken 10.30-17.30 i Støberiet, Blågårds Plads, København N. Der vil også være debat af situationen i både Afghanistan, Libyen samt oprørene i Nordafrika og Mellemøsten.

Tilmeld dig gerne på kontakt@nejtilkrig.dk.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. maj. 2011 - 10:44   03. sep. 2012 - 12:37

Indland