31 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

NATO gearer krigen op

NATO gearer krigen op

Fredag, 27. maj, 2011, 10:34:54

Den Afrikanske Union og Rusland appellerer endnu en gang til våbenhvile. Men aldrig har NATO’s angreb på Tripoli været voldsommere.

– Nogle internationale aktører synes at nægte Afrika nogen væsentlig rolle i at finde en løsning på den libyske konflikt. Generalsekretær i Den Afrikanske Union, Jean Ping

Mens redningsfolk i Libyens hovedstad Tripoli tirsdag kunne slæbe 19 døde civile og 130 sårede ud af murbrokkerne efter et voldsomt NATO-luftangreb, ignorer Vesten et nyt forslag til betingelsesløs våbenhvile fra den libyske regerings side.

Anmodningen om fred kom samtidig med topmødet i G8-samarbejdet, der åbnede i går i den franske badeby Deauville.

Her lød det forventeligt fra syv af verdens mægtigste industrinationer, at bombekrigen vil fortsætte, indtil Gadaffi går af. Kun G8-medlemmet Rusland var imod angrebene, senest dem, der ramte Libyen  tidlig onsdag morgen.

– Angrebene er ubrugelige og en krænkelse af FN-resolutionerne. De vil føre til endnu mere lidelse for af den libyske befolkning, siger Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov ifølge AFP.

Det er USA’s præsident Barack Obama uenig i.

– Dette vil i sidste ende vise sig at blive en langsom, stabil proces, hvor vi er i stand til at nedbryde regimet, sagde han efter et møde onsdag i London med den britiske premierminister David Cameron.

Storbritannien overvejer at sende kamphelikoptere ind i Libyen, mens Frankrig allerede har besluttet at sende Tiger-kamphelikoptere af sted.

Chefen for de væbnede styrker i Storbritannien, David Richards, antydede forleden i Sunday Telegraph, at der kommer en optrapning af krigen.

–  På nuværende tidspunkt angriber NATO ikke infrastruktur i Libyen. Men hvis vi ønsker at øge presset på Gadaffis regime, er vi nødt til seriøst at overveje, om vi skal øge  viften af  mål, som vi kan ramme, siger han.

Han kommenterer ikke, at Geneve-konventionens 1977-protokol forbyder angreb på civilbefolkningens infrastruktur. Infrastruktur er for eksempel veje, jernbaner, el- og telefonnet og skoler.

Den Afrikanske Union, der med sine 53-medlemslande  siden april har forsøgt at mægle fred i Libyen, skærper nu tonen overfor NATO’s luftkrig.

– Nogle internationale aktører synes at nægte Afrika nogen væsentlig rolle i at finde en løsning på den libyske konflikt, siger unionens generalsekretær Jean Ping efter unionens møde i Addis Abeba onsdag-torsdag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. maj. 2011 - 10:34   03. sep. 2012 - 12:37

Indland