Viggo Toften-Jørgensen tør ikke håbe på frifindelse for terroranklagerne, men opfordrer til en aktiv retssag for at sætte fokus på faglige rettigheder i Colombia.
Der bliver trangt på anklagebænken i byretten den 15. og 16. juni. Udover de tidligere modstandsfolk i Horserød-Stutthof Foreningen skal også en gruppe fagligt aktive i Den Faglige Klub i København dømmes for at støtte terrorisme.
Læs artiklen "Terrorsag mod modstandsfolk starter på 70-år for internering" her
Klubbens talsperson, Viggo Toften-Jørgensen, er ligesom Anton Nielsen fra Horserød-Stutthof Foreningen blevet terrortiltalt af justitsministeren fordi klubben har støttet den colombianske oprørsbevægelse FARC med 10.000 kroner.
Viggo Toften-Jørgensen håber ligesom Anton Nielsen på en aktiv retssag.
Læs artiklen "Terrorsigtet: Sagen skal vindes uden for retten" her
– Den handler jo om at retten til international solidaritet og til at støtte andre fagligt aktive, der bliver myrdet og forfulgt i hobetal. Derfor håber jeg at se andre fagligt aktive både i og udenfor byretten i de to dage, sagen kører, siger han til Arbejderen.
Den Faglige Klub er en sammenslutning af tømrere, snedkere og andre medlemmer af den nu forhenværende fagforening Træ-Industri-Byg i København.
Klubben er terrortiltalt for at have sendt de 10.000 kroner til en tidligere aktiv tillidsmand, som – efter at have modtaget dødstrusler fra paramilitære – flygtede ud i junglen og sluttede sig til FARC. Pengene gik til at opføre et bibliotek.
– Den her retssag burde aldrig nogensinde kunne finde sted. Det burde jo ikke være kriminelt at støtte befrielsesbevægelser og fagligt aktive. Det er vores politiske ret at bruge vores ytringsfrihed. Der har altid været plads til politisk uenighed i Danmark og til at kunne arbejde for sine politiske synspunkter. Det er slut med terrorlovene. Her er det kun regeringens og EU’s terrorliste, der tæller, siger Viggo Toften-Jørgensen.
Han regner ikke med at blive frifundet.
– Det bedste der kan komme ud af her sag er at vi får større fokus på de forhold som de fagligt aktive arbejder under i Colombia, mener Viggo Toften-Jørgensen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278