Ikke et eneste folketingsmedlem stemte i fredags mod beslutningen om at sende Danmark i krig mod Libyen. Arbejderen bringer her pluk fra debatten.

Klokken er 17.15 fredag den 18. marts, da Folketinget starter førstebehandlingen af et forslag fra regeringen om, at Danmark indgår i en militær indsats i Libyen med henblik på at beskytte civilbefolkningen. Forslaget er blevet fremlagt få timer tidligere.

Venstres ordfører Michael Aastrup Jensen starter debatten med et stærkt følelsesbetonet indlæg om, hvorfor Danmark skal i krig mod Libyen.

– Vi må ikke svigte de unge mennesker, som i deres armod og frustration bød Gadaffi trods og satte spiren til et demokratisk Libyen. Vi, det internationale samfund, er det eneste, der står mellem Gadaffi og den trængte civilbefolkning. Med FN's resolution 1973 er der absolut ingen undskyldning for at sidde på hænderne, erklærer han blandt andet.

Frank Aaen fra Enhedslisten er bekymret for, at et angreb på Libyen vil komme til at koste mange civile ofre. Partiet er indstillet på at støtte krigen, men vil sikre sig, at Venstre er enig i en række punkter.

Vi støtter det ud fra, at der er rene humanitære mål med operationen, og at det, man går efter, er en hurtig våbenhvile, som kan føre til forhandling og til en politisk løsning.

Frank Aaen, Enhedslisten
 

– Det ene er en garanti for, at angrebene stoppes, hvis Gadaffis regime accepterer en våbenhvile og indstiller sine angreb. Det andet er en garanti for, at FN-styrkerne ikke bomber områder med civil beboelse. Og det tredje er en garanti for fuld respekt for Libyens fremtidige suverænitet, herunder kontrollen med landets oliereserver. Er Venstre med på de tre forudsætninger, spørger Frank Aaen.

Michael Aastrup Jensen glæder sig over, at Enhedslisten er parat til at støtte operationen.

Vi, det internationale samfund, er det eneste, der står mellem Gadaffi og den trængte civilbefolkning. Med FN's resolution 1973 er der absolut ingen undskyldning for at sidde på hænderne.

Michael Aastrup Jensen, Venstre
 

– Men derudover synes jeg, det er meget sørgeligt, at man prøver at få sådan nogle forskellige krav ind over, som er uden for de krav, der er i FN's resolution. Jeg synes, at FN's resolution er klar. Det er den, som regeringen bruger som afsæt for det beslutningsforslag, der ligger, siger Venstre-politikeren.

Uklare svar

Frank Aaen prøver endnu engang at få svar på sit spørgsmål, uden at det lykkes. Så tager Line Barfod fra Enhedslisten over.

– For at udrydde enhver tvivl kunne hr. Michael Aastrup Jensen så ikke bare sige: Ja, Venstre er enig i, at bliver der en våbenhvile, holder man op med den militære indgriben, selvfølgelig vil man ikke bombe civile bebyggelser, og selvfølgelig vil man respektere Libyens suverænitet, herunder også i forhold til deres olieressourcer, spørger hun.

Michael Aastrup Jensen svarer tilbage, at han ikke tror på den libyske regerings udmeldinger om våbenhvile.

– Derfor mener jeg, det er meget vigtigt, at vi nu står fast i forhold til FN's resolution, så vi virkelig sørger for at komme med det pusterum til de prodemokratiske oprørere, som er så nødvendigt, understreger han, inden Socialdemokraternes ordfører får ordet.

Jeppe Kofod lægger ud med at kalde FN’s resolution 1973 om Libyen for et kæmpe fremskridt for menneskerettighederne og folkeretten.

Paradokset er, at det kun er reelle og alvorlige trusler om brug af magt, der kan føre fred med sig. Uden en trussel om brug af magt og flyveforbud vil Gadaffi jo blot fortsætte med at myrde løs på sin befolkning.

Jeppe Kofod, Socialdemokraterne
 

– Det har i hele forløbet været afgørende for Socialdemokraterne at sende et fuldstændig utvetydigt signal til Gadaffis regime. Vi accepterer ikke forbrydelser mod menneskeheden, og vi er parat til at tage alle midler i brug, herunder militære midler, for at stoppe overgrebene. Paradokset er, at det kun er reelle og alvorlige trusler om brug af magt, der kan føre fred med sig. Uden en trussel om brug af magt og flyveforbud vil Gadaffi jo blot fortsætte med at myrde løs på sin befolkning. Nu er der forhåbentlig håb om våbenhvile og beskyttelse af civilbefolkningen, siger S-ordføreren.

Frank Aaen forsøger endnu engang at få svar på sine spørgsmål om forudsætningerne for en militær aktion.

– Det er meget enkelt at svare på, for vedtagelsen af FN-resolution 1973, som bemyndiger brug af alle midler for at beskytte civilbefolkningen, gør jo ikke, at folkeretten som sådan er sat ud af kraft. Folkeretten eksisterer stadig væk, og det betyder, at de midler, vi bruger for at stoppe Gadaffi, skal være proportionale med det, som han gør. Og det vil sige, at hvis der kommer en våbenhvile, er det klart, at vi skal arbejde for, at vi får en fredelig løsning på konflikten, siger Jeppe Kofod.

Frank Aaen efterlyser svar på Socialdemokraternes holdning til Libyens suverænitet og ret til deres olieressourcer.

– Libyens olie tilhører Libyens befolkning, og folkeretten gælder, understreger S-ordføreren inden Søren Espersen fra Dansk Folkeparti får ordet.

Civile vil blive dræbt

Han understreger, at Dansk Folkeparti har været bekymret over risikoen for at blive indblandet i en borgerkrig på det afrikanske kontinent og uvisheden om, hvem det egentlig er Danmark kommer til at støtte. Det har beroliget partiet, at der ikke er lagt op til at sætte danske landtropper ind i Libyen. Derfor bakker man op om aktionen.

– Vi er glade for, at regeringen så åbent har lagt frem og nu altså også i beslutningsforslaget, at det her kan blive blodigt. Det er en alvorlig sag. Der kan også blive bombardementer af for eksempel militære hovedkvarterer inde midt i Tripoli by. Der vil være mange civile tab. Det er godt, det er blevet sagt. Det skal ikke hedde sig bagefter, at det vidste vi ikke, erklærer Søren Espersen.

Der kan også blive bombardementer af for eksempel militære hovedkvarterer inde midt i Tripoli by. Der vil være mange civile tab. Det skal ikke hedde sig bagefter, at det vidste vi ikke

Søren Espersen, Dansk Folkeparti
 

Næste man på talerstolen er Holger K. Nielsen som erklærer SF’s utvetydige støtte til aktionen og understreger at partiet ikke vil afvise at yderligere tiltag udover flyforbudszonen kan blive nødvendige.

– Det er klart, at man kan spørge om, hvad der skal ske bagefter. Der vil naturligvis blive en form for politisk proces – forhåbentlig en våbenhvile og på en eller anden måde en fredsaftale – forhåbentlig vil Gadaffi på et tidspunkt blive væltet, men det skal være libyernes eget værk. Det skal ikke være Vesten, der går ind og laver et regimeskifte, siger SF-ordføreren.

Det er muligt, at der bliver behov for yderligere tiltag på jorden. Her vil jeg godt sige, at hvis det er tilfældet, vil vi ikke afvise det.

Holger K. Nielsen, SF
 

Helge Adam Møller fra Konservative følger trop med sin støtte til krigen, som han er overbevist om vil redde »tusindvis og atter tusindvis af civile fra den sikre død«.

Frank Aaen efterlyser igen et klart svar på sine spørgsmål omkring våbenhvile, bombning af civile og sikring af Libyens suverænitet.

Helge Adam Møller erklærer sig overbevist om at alliancen vil gøre alt hvad de kan for ikke at ramme civile, men understreger at det er umuligt at give garantier. Nogle gange er det nødvendigt at dræbe civile for at undgå endnu større civile tab, forklarer han.

Enstemmig beslutning

Også Radikale og Liberal Alliance erklærer deres støtte til krigen.

Frank Aaen gentager i sin ordførertale, at for at Enhedslisten kan støtte den militære aktion, kræver partiet garantier for, at den militære indgriben stopper, hvis Gadaffis regime accepterer en våbenhvile og indstiller angrebene, at styrkerne ikke bomber områder med civil bebyggelse, og at der er fuld respekt for Libyens suverænitet og ret til sin egen olie.

Enhedslistens ordfører konstaterer, at svarene fra de andre partier ikke har været helt tilfredsstillende, men han sætter nu sin lid til den efterfølgende udvalgsbehandling.

– Hvis vi får de garantier, som vi har bedt om, så vil vi støtte forslaget, fastslår Frank Aaen.

Efter førstebehandlingen kan politikerne stille spørgsmål til Folketingets Forsvarsudvalg, som mødes omkring klokken 23 for at skrive betænkning. Lidt over midnat træder Folketinget sammen igen og vedtager officielt forslaget om at sende Danmark i krig mod Libyen. Alle de tilstedeværende 110 folketingsmedlemmer stemmer for. 69 er fraværende.