Hverken folkevalgte eller eksperter må få at se, hvor tit PET bruger terrorlovenes muligheder for hemmelige ransagninger, retssager og aflytninger.

Er terrorparagrafferne nødvendige? Hjælper de? Hvis ikke de kan bekæmpe terrorisme er det tåbeligt, at indføre så indgribende magtbeføjelser, som indskrænker retssikkerheden. Thomas Elholm, juraprofessor fra Retssikkerhedsfonden.

Mette Kramer Kristensen

Det er svært at evaluere en terrorlov, som man ikke kender det fulde omfang og konsekvenserne af. Det måtte Folketingets Retsudvalg sande på sin egen høring om erfaringerne med terrorlovene i forrige uge.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) nægter nemlig at udlevere en oversigt over, hvor tit tjenesten bruger de magtmidler, der er fulgt med de nye terrorlove – eksempelvis adgang til hemmelige ransagninger, hemmelige retssager, til »snifferprogrammer« der registrerer samtlige indtastninger på din computer og adgang til kollektive aflytninger.

– For et demokratisk samfund er det vigtigt, at kunne følge udviklingen og erfaringerne med terrorlovene: Hvor tit bliver bestemmelserne brugt? I hvilken slags sager? Hvor ofte er der succes? Og hvornår fører det ikke til noget? Det er et vidtgående indgreb i privatlivet at ransage en borgers hjem. Og så oven i købet hemmeligt. Derfor må vi vide, om det nytter noget, siger Hanne Rahbæk, formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg.

I december måned havde hun chefen for PET, Jacob Scharf på besøg. Her efterspurgte hun en oversigt over, hvor tit PET’s hemmelige aflytninger og hemmelige ransagninger fører til en dom – og i hvilken slags sager? Disse informationer afviste PET-chefen at give rykke ud med.

– Skal vi stille os tilfredse med det? Folketinget skal bede domstolene lave noget statistik på det her område. Vi må have nogle tal på bordet. Ellers bliver det svært at evaluere effekten og omfanget af terrorlovene. Vi skal jo hele tiden spørge os selv: Kunne vi have opnået samme resultat med mindre indgribende midler, advarer Hanne Rahbæk.

Hemmelige tal

Også Retssikkerhedsfonden opfordrer til at være kritisk:

– Er terrorparagrafferne nødvendige? Hjælper de? Hvis ikke de kan bekæmpe terrorisme, er det tåbeligt at indføre så indgribende magtbeføjelser, som indskrænker retssikkerheden, lyder det fra juraprofessor Thomas Elholm fra Retssikkerhedsfonden.

På konferencen efterlyser også de folkevalgte politikere i spørgepanelet endnu en gang tallene, da PET-chef Jacob Scharf går på talerstolen. Og endnu en gang afviser PET at udlevere sine tal:

– Jeg kan sagtens forstå offentlighedens interesse. Men der er nogle tal, vi ikke ønsker at offentliggøre, fordi de fortæller noget om vores måde at arbejde på, og hvad vi er i stand til og ikke i stand til, lyder svaret fra PET-chefen.

Det svar stiller Enhedslistens Line Barfod sig ikke tilfreds med:

– Når vi ikke kan få at vide, hvor ofte PET foretager hemmelige telefonaflytninger og hemmelige ransagninger og i hvilken slags sager og hvor ofte det fører til domsfældelser, så er det svært at få en saglig debat, konstaterer hun.

I Storbritannien har en grundig evaluering af terrorlovene ført til, at flere af terrorparagrafferne er blevet rullet tilbage, fortæller Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder. For eksempel er retten til at fængsle borgere uden dom i op til 28 dage blevet halveret til 14 dage. Og forholdene for borgere på tålt ophold er også blevet lempet.

Jonas Christoffersen har lige inden høringen fået en rapport om de britiske erfaringer. De bliver ikke diskuteret på høringen, og der er ingen konkrete forslag til, hvilke dele af de danske terrorlove der skal rulles tilbage. Men deltagerne problematiserer på en række områder, hvordan terrorparagrafferne fungerer.

Og der er ikke én eneste deltager på høringen, der tager ordet for at kræve nye stramninger af terrorlovene og nye redskaber til PET, politiet og anklagemyndigheden.

– Som verden ser ud i dag, er der ikke behov for yderligere stramninger, vurderer rigsadvokaten.

Kun startskud

Høringen blev til efter pres fra især Enhedslisten og kritik fra flere advokater og juraeksperter. Den er et forsøg på at imødekomme den massive kritik, der har været af Justitsministeriets egen evaluering af terrorlovene – der nøjedes med at spørge PET, politiet og anklagemyndigheden om de var tilfredse med deres nye magtmidler.

Men hvis regeringen tror, at de kritiske ryster har fået et hold-kæft-bolsje med høringen – så må de tro om igen.For blandt andre Advokatrådet er høringen blot startskuddet til en egentlig evaluering:

– Der bør nedsættes en bredt sammensat arbejdsgruppe – inklusiv de forsvarsadvokater, der dagligt er underlagt terrorlovene og eksperter fra universiteterne – der kan lave en tilbundsgående undersøgelse af terrorlovenes, opfordrer Hanne Rahbæk fra Advokatrådet.

Du kan se hele høringen på www.ft.dk