02 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Studerende savner penge

Studerende savner penge

Lørdag, 19. februar, 2011, 10:49:24

De studerendes organisationer er glade for S og SF’s ungeudspil, men det kunne være endnu bedre.

Studenterorganisationerne på de videregående uddannelser er glade for mange af forslagene i S og SF’s ungeudspil, »De unge skal med«.

Men samtidig frygter de, at et forslag om at øge optaget på de videregående uddannelser med 15.000 flere studerende vil føre til større frafald, hvis ikke det følges op med en ekstra pose penge til undervisning.

– Det er altid fedt, når flere tager en uddannelse, men jeg vil ikke byde nye studerende de forhold vi oplever i dag. På vores uddannelser undervises studerende i telte og kolde barakker, og der er slet ikke undervisere nok, siger Magnus Pedersen, formand for Danske Studerendes Fællesråd.

Som udspillet ser ud nu, mener de studerende, at der kun er afsat penge til at få flere ind på uddannelserne. Men ikke til et generelt løft af uddannelserne.

Det får de studerende til at frygte, at flere studerende kommer til at betyde forringet kvalitet på uddannelserne.

Studenterorganisationerne glæder sig samtidig over, at S og SF vil fjerne flere former for brugerbetaling på de videregående uddannelser. Men de mener,  at S og SF burde gå et skridt videre.

– Jeg er virkelig glad for, at S og SF holder fast i at uddannelse er gratis i Danmark. Men der er stadig mange studerende, der betaler for deres uddannelse, så vi håber, at S og SF vil sikre den gratis uddannelse ved at tage skridtet fuldt ud og lave en lov mod brugerbetaling, siger formand for Lærerstuderendes Landskreds, Line Hjarsø.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. feb. 2011 - 10:49   03. sep. 2012 - 12:41

Indland