Klimaministerens nye undergrundslov, der skal åbne op for CO2-lossepladser i Danmarks undergrund, bliver nu mødt af demonstration.
Torsdag den 24. februar klokken seks sætter en flok jyder fra foreningen Nej til CO2-lagre kursen mod Christiansborg. Her vil de demonstrere for at vise deres utilfredshed med klimaministerens udkast til en ny undergrundslov, der åbner op for at hele den danske undergrund omdannes til ét stort potentielt CO2-lager.
Borgerne skal også møde Folketingets Energipolitiske udvalg.
– Vi har tænkt os at sende så mange busfulde modstandere, som vi kan mobilisere, til Christiansborg for at demonstrere og gøre politikerne opmærksom på vores modstand mod CO2-lagring. Vi vil påvirke politikerne. Selvom lovforslaget er lavet med udgangspunkt i et EU-direktiv, kan de danske politikere faktisk godt slå fast i loven, at man ikke ønsker at bruge CO2-lagring herhjemme, siger talsmand for Nej til CO2-lagre Asger Møller Madsen til Arbejderen.
Borgerne har i to år protesteret mod den svenske energigigants Vattenfalls planer om et oprette et CO2-forsøgslager i undergrunden ved Birkelse i Nordjylland. Vattenfall laver for øjeblikket forundersøgelser af undergrunden og har indsendt en ansøgning til Energistyrelsen om at iværksætte CO2-forsøget fra år 2020.
Nej til CO2-lagre er i fuld gang med at forberede demonstrationen. Otte kæmpestore bannerne er allerede klar:»Skal der være CO2-lager under Danmark?«og »Der er andre muligheder«, lyder teksten på et par af dem.
Foreningen undrer sig over, at regeringen presser på for at få åbnet for CO2-lagring.
– Iseptember kom regeringens egen Klimakommission med en rapport, der slår fast, at Danmark sagtens kan nå sine CO2-mål uden brug af CO2-lagring. Hvorfor skal vi så pumpe CO2 ned i vores undergrund og skabe en kæmpe losseplads under os, spørger Asger Møller Madsen.
Isidste måned kom det frem, at et CO2-lager i Canada begyndte at lække. Siden 2003 har energigiganten Cenovus lagret 13 millioner ton CO2 i et stenbrud hos ægteparret Cameron og Jane Kerr. Men nu er overfladevandet i området begyndt at blive sølvblåt og katte, kaniner og geder begynder at dø ved siden af vandet.
Men der er omfattende kapitalinteresser i CO2-lagring:A.P.Møller-Mærsk ser store forretningsmuligheder i at bruge sine udtjente oliefelter til CO2-lagring. Oliegiganten er allerede begyndt at bygge skibe, der kan transportere CO2, og Mærsk har oprettet et særligt »CO2 og klima«-kontor, der længe har været i kontakt med Europas energikoncerner for at få lov til at importere deres CO2-forurening.
Folketinget førstebehandler klimaministerens nye undergrundslov fredag den 25. februar.
På hjemmesiden www.nejtilco2lagring.dk kan du læse mere om foreningen og lagring af CO2 i undergrunden.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278