Beskæftigelsesministeriets hjemmeside bliver brugt som politisk platform for regeringens forslag til efterlønsreform - selvom det hverken er behandlet eller vedtaget i Folketinget.

Regeringens forslag til en reform af efterlønnen er hverken behandlet eller vedtaget i Folketinget.
Alligevel har den fået en hel temaside på Beskæftigelsesministeriets officielle hjemmeside. Her kan besøgende på siden læse, hvad "den tilbagetrækningsreform, som regeringen har offentliggjort" betyder for dem, hvordan efterlønnen skal afvikles gradvist og hvordan der sikres en "solidarisk seniorførtidspension til alle nedslidte."
Alt sammen uden et eneste ord om, at reformen endnu kun er et forslag fra regeringen. Det fremgår først, når man klikker sig ind på en af artiklerne på siden.
Se Beskæftigelsesministeriets temaside her
I går måtte socialminister Benedikte Kiær (K) beklage, at Socialministeriets nyhedsbrev, der normalt oplyser om ny lovgivning og lignende, var blevet brugt til at advare mod S's og SF's økonomiske politik.
Og regeringen må ikke bruge ministerierne til at føre valgkamp, understreger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.
- De borgerlige ministre har tilsyneladende meget svært med det der med at finde ud af deres hjemmesider. Vi må følge op på denne her sag, siger hun.
Det mulige misbrug af ministeriets hjemmeside kom frem på netportalen Modkrafts debatmøde mellem Enhedslisten og SF på Nørrebro i går aftes.
Læs reportage fra debatmødet hos Modkraft
Her gjorde en deltager opmærksom på, at som reformforslaget er fremstillet på den officielle ministerie-side vil mange tro, at det allerede er vedtaget.
- Jeg arbejder i en a-kasse og kan fra min hverdag sige, at mange vil forledes til at handle som om reformen allerede er gældende lov, når de ser den side. Er den slags overhovedet lovligt?, lød spørgsmålet.
Johanne Schmidt-Nielsen påpeger, at mens ministrene åbenbart er meget hurtige til at oplyse om lovforslag fra regeringen, så får de ikke altid opdateret ministeriernes hjemmesider med andre vigtige beskeder til borgerne.
- Birthe Rønn har for eksempel været over et år om at ligge informationer ud om at statsløse har krav på stastborgerskab i Danmark ifølge FN-konventionen om statsløshed - på trods af de godt vidste det, sagde Johanne Schmidt-Nielsen på debatmødet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278