De danske soldater registrerede hverken Tarin eller de andre afghanske krigsfanger. Nu stiller kammeradvokaten spørgsmålstegn ved om Tarin er ægte.

»Bare en tilfældig afghaner«
Sådan betegner Forsvarsministeriets forsvarer, kammeradvokat Peter Biering, afghaneren Ghousoullah Tarin, som anklager danske soldater for at have udleveret ham til tortur og mishandling i den amerikanske fangelejr i Kandahar, Afghanistan.
– Lige nu er han bare en tilfældig afghaner, der er mødt frem med et erstatningskrav mod Forsvarsministeriet. Vi aner jo ikke, om han er den, han påstår han er. Vi har kun set tre fotos af ham, siger kammeradvokaten til Arbejderen.
Sagen kører netop nu Østre Landsret, og i går fremlagde Peter Biering Forsvarsministeriets forsvar.
Tarins advokat, Tyge Trier, er rystet over kammeradvokatens angreb:
– Det er en absurd situation, at kammeradvokaten mistænkeliggør Tarin. Hvis de danske soldater havde overholdt Genevekonventionen, havde vi haft dokumentation for, at Tarin er den han er. De danske soldater havde rig mulighed for både at udspørge og registrere Tarin, siger advokaten til Arbejderen.
Stik imod Genevekonventionens bestemmelser registrerede de danske soldater ikke Ghousouallah Tarin og de 30 andre afghanske fanger da de blev tilbageholdt natten den 17. marts 2002.
Men det har kammeradvokaten en forklaring på:
– Der er ikke noget at kritisere de danske soldater for. De danske soldater opererede midt i en ørken. Langt fra København. Langt fra ordnede forhold. Der var så mange afghanere i huset, at man ikke havde ressourcer til at foretage en registrering, forklarer kammeradvokaten.
Uanset om Tarin blev registreret eller, så skulle han ikke være nervøs. Ifølge kammeradvokaten havde de danske myndigheder nemlig »fuld tillid« til at USA overholdt forpligtelserne i Genevekonventionen om krigsfanger. Samme konklusion når regeringen frem til i sin rapport fra 2006 om tilfangetagelsen af de 31 afghanere.
– Den amerikanske forsvarsminister Rumsfeld havde flere gange slået fast, at tilbageholdte skal behandles humant. Derfor blev det besluttet, at danske soldater godt kunne overlade fanger til amerikansk varetægt, sagde kammeradvokaten i sin fremlæggelse.
Advokat Tyge Trier har ikke meget fidus til den regeringsrapport, som kammeradvokaten holdt sig stramt til under sin fremlæggelse og læste store dele op af:
– Den er udtryk for, at regeringen undersøgte sig selv. Regeringens redegørelse er intet andet end et partsindlæg. Den blev lavet på tolv dage, og har store juridiske mangler, mener Tyge Trier.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278