Der var ingen adgang for offentligheden, da udenrigsministeren i går orienterede Udenrigs-politisk Nævn om WikiLeaks. På onsdag må hun frem i lyset.
Igår eftermiddags mødtes Udenrigspolitisk Nævn på et lukket møde for at få en fortrolig orientering fra udenrigsministeren om de seneste WikiLeaks-afsløringer.
Det sker efter at Politiken sidste weekend offentliggjorde hemmelige referater fra USA’s ambassade i København, der viser, at den danske regering i 2008 gjorde alt for at undgå en undersøgelse af CIA’s ulovlige mellemlandinger på grønlandsk territorium med fly.
Det skete efter at DR havde vist en film, som dokumenterede de hemmelige fangetransporter til fængsler, hvor der blev brugt tortur.
Igen i går kom der nye oplysninger frem i den spegede sag. En tidligere CIA-chef, der var med til at lede CIA’s hemmelige fangeprogram, fortæller til Politiken, at Politiets Efterretningstjeneste modtog referater af CIA’s fangeafhøringer i årene efter 11. september.
– Vores allierede var meget omhyggelige med ikke at stille spørgsmål til os om, hvem de afhørte var, og hvordan afhøringerne var foregået. For de vidste godt, at hvis de fik svar på disse spørgsmål, så ville de juridisk være forhindret i at kunne bruge referaterne i deres egen efterforskning, fortæller den anonyme CIA-chef.
De nye oplysninger får Frank Aaen til at lægge to og to sammen:
– Så kan jeg bedre forstå, hvorfor regeringen ikke har lyst til at få undersøgt de hemmelige CIA-flyvninger. For så er regeringen jo medansvarlig i tortur. Hæleren er lige så ansvarlig som tyven, siger Frank Aaen til Arbejderen.
Han har allerede indkaldt udenrigsministeren til en åben forespørgsel i Folketingssalen, som foregår på onsdag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278