Selvom Danmark bryster sig af sit stærke demokrati, er de udviklingshæmmede reelt sat uden for indflydelse – det vil TV-Glad ændre.

TV-Glad er meget andtet en tv. Der er blandt andet en køkkenlinje, teaterlinje og her er det tegnestuen

– Godmorgen! Er i friske, råber den unge mand med notesbogen i hånden. Han skal netop til at give dagens første fælles beskeder.

Klokken er ni om morgenen – præcis. Og endnu en dag skal til at starte for de cirka 100 mennesker, der er samlet.

Vi befinder os på fagskolen TV-Glad i Københavns Nordvestkvarter. Hver morgen mødes alle skolens elever og lærere til morgensamling i kantinen, som går under navnet »tarteletten«.

Traditionen med fælles morgensamling hver dag er ikke en tilfældighed. Fælleskab en vigtig del af livet på skolen. Fællesskab og solidaritet, uanset hvem du er, og hvilket handicap du har.

Pludselig brager høj musik ud af højtalerne. Bassen og de elektroniske beats får alle til at rejse sig op, mens de, der ikke kan, bliver siddende i deres kørestole. Selvom man er kørestolsbruger,  kan man godt være med til dagens morgengymnastik.

Høj latter og jubelråb blander sig med lyden af den elektroniske musik. Det kan kun blive endnu en glad dag på TV-Glad.

begyndelsen

En af de dem, der for 12 år siden tegnede skitser og nedfældede grundideerne bag TV-Glad, er Henrik Marentius. Udover at være filmskaber er han TV-Glads innovative direktør. Og erfaringerne med udviklingshæmmede har han haft helt tæt på i sit liv.

– Jeg har en søster, der er udviklingshæmmet, så jeg har gennem et langt liv fulgt hendes navigation i det såkaldt normale samfund og i de støttetilbud, hun er blevet tilbudt. Og jeg har altid undret mig. Hvorfor er de bare aldrig med, spørger Henrik Marentius og slår armene ud.

For Henrik Marentius har de udviklingshæmmede – for ikke så længe siden stemplet som »åndssvage« – altid kørt på 3. klasse. Kampen for at give de udviklingshæmmede en stemme har været drivkraften bag det arbejde, der i dag er blevet til TV-Glad.

uden ytringsfrihed

Det er grundlæggende frihedsrettigheder, der er på spil for de udviklingshæmmede. Selvom Danmark bryster sig af sit stærke demokrati, er en del af befolkningen reelt sat uden for indflydelse – det vil TV-Glad ændre.

– Når man er defineret, som udviklingshæmmet, så er en af definitionerne målgruppens manglende evne til at læse og skrive. Dermed også for at kunne deltage i det, der er ytringsfrihedens betingelser, det skriftlige og det kommunikative, forklarer Henrik Marentius.

En af grundtankerne bag TV-Glad er, at de udviklingshæmmede skal deltage aktivt i samfundet.

– Hvordan kan man så give de udviklingshæmmede ytringsfriheden? Jo, de skal da have mikrofonen og stille spørgsmål til samfundet. De skal vise os andre, hvad de interesserer sig for, slår TV-Glads innovative direktør fast og understreger, at de udviklingshæmmede i højere grad bør høres, når det nu handler om deres liv.

– Det må være de udviklingshæmmede, der er eksperterne. De ved jo nok, hvilke behov de har, for at deres liv kan hænge sammen. Men de er bare aldrig blevet taget alvorligt, siger Henrik Marentius.

Faglig bredde

Klokken er 12, og det er tid til frokost. I »tarteletten« får Arbejderen bevis for TV-Glads faglige bredde. Køkkenlinjen, Glad Mad, serverer hver dag en imponerende palet af farver og smag – alt lige fra sprød flæskesteg til frisklavet sushi.

Det høje niveau i køkkenet er heller ingen tilfældighed: Det er den kendte kok Søren Gericke, som styrer slagets gang i det store køkken, hvor kravene er høje.

– Det er faktisk hele hemmeligheden: Her stiller vi krav til folk. Når der bliver stillet krav til dem, er det også nemmere at tage udfordringen op, og dermed får de også de succeser, som alle får, når man overskrider nogle af sine egne grænser, siger Henrik Marentius til Arbejderen.

På fagskolen i Nordvest er folk ligeså forskellige som alle andre steder – og med meget forskellige handicap. Det tager TV-Glads lærere hensyn til.

– Vi går meget ud fra individet, lysten og ud fra, hvad den enkelte har at byde ind med. Det er det, der driver værket. Selvom der er nogen, der ikke kan læse, så kan de jo sagtens lave radio, fortæller Lotte Seeberg, der er lærer på Glad Radio, til Arbejderen, og fortsætter:

– En arbejdsplads med kun såkaldt almindelige må da være meget mere kedelig. Men det kræver jo, at arbejdsmarkedet åbner op. Det ville være fedt, hvis der blev pålagt en form for klausul, så flere udviklingshæmmede kommer ud på det såkaldt normale arbejdsmarked, og det sociale ansvar også bliver til virkelighed. Det ser så godt ud i reklamematerialer, men når det kommer til stykket, så har vi så travlt, og det er ærgeligt, mener Lotte Seeberg.

Hun mener, at de unge fra Glad har masser at tilbyde – også ude på det »normale« arbejdsmarked. Der må arbejdsgivere være dygtig til at strikke særlige ansættelser sammen, så en arbejdsuge eksempelvis er på 20 timer og ikke 37 timer – alt efter den enkeltes behov og kunnen.

I nogle tilfælde kan et handicap ligefrem være en fordel.

– Vi har en elev, som er rigtig dygtig til at interviewe. Han har en ekstrem umiddelbarhed, som man ikke kan lære. Når han er på reportage, så kommer han hjem med det mest fantastiske materiale. Inden for journalistik er der ingen dårlige spørgsmål, og det lever han fuldstændigt ud, fortæller Lotte Seeberg med stor begejstring i stemmen.

Nogle elever på TV-Glad vil mere end det, de faktisk kan. I de tilfælde fortæller lærerne også, når der er begrænsninger.

– Det er jo også en måde at vise respekt på, siger Henrik Marentius.

fremtiden

Kreativ udfoldelse udtrykt i glade farver og linjer møder øjet, hvor man færdes: Plakater, brugskunst, vægmalerier og fotos ses overalt i TV-Glads mange gange.

Klokken nærmer sig 15, og de fleste elever og ansatte siger tak for i dag. Nogle skal rundt om hjørnet for at komme hjem, mens andre har lang vej.

For de udviklingshæmmedes rettigheder i det danske samfund er der i dag et godt stykke vej igen, mener Henrik Marentius.

– De udviklingshæmmede er altid blevet behandlet med en stedmoderlig omsorg. Det vil sige en omsorg, som heller ikke er særlig ægte. Den er der, fordi det skal vi jo gøre, slutter TV-Glads innovative direktør.

Men fremtiden ser lys ud. TV-Glad har bidt sig fast i det danske samfund, og ambitionerne om at sprede Glad rækker langt udover landets grænser. TV-Glad ligger i forhandlinger om etablering af afdelinger i Litauen, Sverige, Norge, Spanien, Tyrkiet, Cuba, Ecuador og Kina.

Udenfor bider den danske vinterkulde i kinderne, men indenfor på TV-Glad varmer fællesskabet og livsglæden menneskene op.