04 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Det vil regeringen med folkeskolen

Det vil regeringen med folkeskolen

Onsdag, 08. december, 2010, 18:06:00

Regeringens nye udspil til en reform af folkeskolen skal implementeres fra 2011 til 2015. Arbejderen har udvalgt regeringens vigtigste krav til folkeskolen:

Det vil regeringen med folkeskolen
Aage Christensen
Flere test og mere konkurrence. Undervisningsminister Tina Nedergaard var henført, da hun i dag fremlagde regeringens folkeskolereform.

Terp, terp, terp...

  • Karakterbedømmelse i alle fag senest fra 6. klasse.
  • Seks timers skoledag til alle børn i indskolingen (0. til 3. klasse).
  • Nationale læsetest i 2. klasse
  • Prøve i projektopgaven i 9. klasse.
  • Folkeskolens Fælles Mål ændres, så 8. klasses elever fremover skal kunne det, som 9. klasses elever kan i dag.
  • Den ugentlige time »Klassens tid«, som i dag bliver brugt til eksempelvis elevinddragelse, færdelsundervisning, seksualvejledning og socialt arbejde, afskaffes til fordel for dansk, matematik, engelsk og naturfag.

Spar, spar, spar...

  • Loftet over klassekvotienten ophæves, så kommunerne får mulighed for klasser med mere end 28 elever.
  • Kommuner og skoler får større muligheder for at ansætte ikke-uddannede lærere.
  • Loven ændres, så begrænsningerne for hvornår der kan laves fælles ledelse af flere skoler, dagtilbud og skolebiblioteker ophæves.

Dyrk eliten

  • Kommunerne skal kunne oprette særlige talentklasser med højere undervisningsniveau på alle klassetrin.
  • Mulighed for at oprette eliteidrætsklasser.
  • Karakterkrav på læreruddannelsen og mindre optag via kvote 2 (hvor relevant erfaring kan ophæve lavt karaktergennemsnit).
  • Mulighed for emnebaserede udskolingslinjer (7. til 9. klasse).
  • Fleksibel holddannelse på tværs af klasser og klassetrin i hele folkeskolen. Holdene kan eksempelvis inddeles efter elevernes faglige niveau, interesser eller koncentrationsevne.

Spark nedad

  • De fleste af de elever, der i dag modtager specialundervisning, skal inkluderes i de almindelige klasser. Frem til 2020 skal antallet af elever, der modtager specialundervisning, reduceres fra 14 procent af folkeskolens elever til tre procent.
  • I forbindelse med næste års kommuneaftale skal loven ændres, så specialundervisningen kun tilbydes elever med behov for støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Forældrens klagemuligheder skal samtidig forringes.
  • Skolelederen skal fremover kunne kræve, at forældrene henter børn, der forstyrrer eller ikke deltager nok i undervisningen.
  • Fravær skal indgå i lærernes egnetshedsvurdering af eleverne til at fortsætte i uddannelsessystemet.

Styrk konkurrencen

  • Skolerne skal offentliggøre alle relevante oplysninger om deres resultater, herunder de omstridte nationale test, og af elevvurderinger af undervisningen og lærerne.
  • Skolebestyrelserne kan tilbyde op til to pladser til repræsentanter for det lokale erhvervs- og foreningsliv eller fra lokale ungdomsuddannelser.
  • En række kommuner får som pilotprojekt mulighed for at ændre ti folkeskoler til friskoler, hvis økonomi baseres på taxameterprincipper. Friskolerne kan ansætte og afskedige skoleledere og sammensætte såkaldt professionelle skolebestyrelser.

Kilde: Faglighed og frihed – regeringens udspil til en bedre folkeskole.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. dec. 2010 - 18:06   03. sep. 2012 - 12:41

Indland