Danske elever har stor viden om samfunds-forhold. Det skyldes ikke særlige gener, men derimod skolens fokus på kritisk dannelse, mener Danmarks Lærerforening.

Hvor mange ministre har vi i Danmark? Hvad er NATO og hvad betyder Danmarks forbehold overfor EU? Det er danske folkeskoleelever rigtig gode til at svare på.

Danske børn og unge er nemlig blandt de elever i verden, der har størst forståelse for politik og samfundsforhold, fastslår en ny international undersøgelse.

Undersøgelsen, International Civic and Citizenship Education Study, er foretaget blandt 140.000 elever i 8. klasse i 38 lande og viser, at Danmark ligger helt i top på de testede områder og deler førstepladsen med Finland.

– Det kommer egentlig ikke bag på mig. Det afspejler, at vi i den danske folkeskole har fokus på at give eleverne en viden, som de kan bruge til noget ude i samfundet, siger formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, til Arbejderen.

Undersøgelsesresultatet står i stærk kontrast til det billede, som ellers tegnes af danske elevers skolekundskaber. Flere gange har den internationale Pisa-undersøgelse placeret eleverne i bunden, når det drejer sig om kompetencer indenfor læsefærdigheder og regning.

– Det er vigtigt, at det, eleverne lærer i folkeskolen, ikke indsnævres til, hvad der kan måles og vejes i Pisa-undersøgelser og nationale tests. Det tages tit som en selvfølge, at danske elever er gode til at analysere og forholde sig kritisk. Men det er altså ikke noget, som kommer fra deres gener. Det er nogle kompetencer, vi har lært dem i skolen, slår Anders Bondo Christensen fast.

Derfor frygter han, at det stadig større fokus på test og resultater kan forvandle elevernes flotte toppræstation, når det drejer sig om samfundsforståelse, til en dårlig placering.

Men ifølge undervisningsministeren er undersøgelsen et udtryk for, at regeringens planer om mere faglighed i folkeskolen er den rette vej at gå.

– Den mange årige debat om, at fokus på faglighed og faglige kompetencer vil undergrave de almene kompetencer, holder ikke stik. Danske elever kan blive gode til begge dele - uden at det ene behøver at være på bekostning af de andet, siger undervisningsminister Tina Nedergaard.

Men sådan hænger tingene ikke sammen, mener Anders Bondo Christensen.

– Al for megen fokus på den snævre og målbare faglighed kan komme på tværs af den mere kritiske og almene dannelse. Det er vigtigt at slå fast, at jeg ikke er modstander af faglighed. Men faglighed er rigtig mange ting. Det handler ikke bare om at kunne regne, men for eksempel også om at kunne bruge sine matematikkundskaber kritisk i forhold til statistik og meningsmålinger, siger lærerformanden.